Spiser du meget pizza? Derfor skal du skylle pizzabakken under vandhanen

Mathias Madsen

16 uger siden

|

27/08/2024
Guides
Foto: Facebook / @diddemikkelsen
Foto: Facebook
Der kan være en rigtig god grund til at give din pizzabakke et "bad," når du er færdig med at spise pizza.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pizzaen kom først for alvor til Danmark i 1970'erne og 80'erne, hvor enkelte pizzeriaer begyndte at dukke op rundt omkring i landet.

Siden har det dog taget fart, og i dag ligger der mange tusinde pizzeriaer I Danmark, og det er nærmest svært at finde en by, hvor der ikke ligger mindst ét pizzeria.

Pizza er ifølge mediet Madkulturen desuden blevet den anden mest populære aftensmadsspise blandt danskerne, og ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse spiste 9,1 % af danskerne pizza en hvilken som helst given dag i 2021.

Vi danskere foretrækker ifølge samme undersøgelse at putte ost, oksekød, løg, champignon og/eller pepperoni på vores pizza, men kylling, skinke, kartofler, ananas og meget andet er også populært.

Mange laver den selv, men rigtig mange vælger også at bestille fra byens pizzeria eller den nærmeste grillbar, og når man gør det, så ender man efter måltidet med en stor, firkantet og uhandy pizzabakke, som man på en eller anden måde skal få plads til i skraldespanden.

Det kan ofte være svært, da de fleste pizzabakker har en større diameter end en standard skraldepose - især hvis man har bestilt en XL- eller familiepizza - men heldigvis har influencer Didde Mikkelsen fundet løsningen.

Man kan nemlig nemt få en pizzabakke til at fylde meget mindre, så den uden problemer kan smides i skraldespanden. Det eneste, man skal gøre, er at give den et bad under vandhanen.

Se hvordan i videoen herunder.

Efter du har givet din pizzabakke et bad, skal du huske, at den skal i restaffald og ikke pap og papir! En brugt pizzabakke indeholder nemlig olie, krummer, smeltet ost og meget andet, som ifølge AffaldPlus ikke hører til i beholderen med rent og tørt pap.

Hvis du vil gå det ekstra skridt for miljøet, kan du eventuelt rive låget på pizzabakken af (hvis det er helt rent vel at mærke!) og smide det i pap og papir, mens resten af pizzabakken skal i restaffald. Låget må dog ikke gøres vådt, hvis det skal sorteres som pap.