Politiet advarer disse borgere: Det kan koste dig dyrt

Mathias Madsen

17 uger siden

|

27/08/2024
Indland
Foto: Stig Alenas/Shutterstock
Foto: Stig Alenas/Shutterstock
Én af Danmarks politikredse har udsendt en advarsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag modtog Sydøstjyllands Politi en række anmeldelser, som har fået politikredsen til at udsende en advarsel til alle borgere i kredsen, og det kan ende med at koste dig dyrt, hvis du ikke lytter.

Heldigvis skal der ikke meget til for at undgå at miste penge.

Det var nemlig anmeldelser om bedrageri eller forsøg herpå, som politiet modtog, og det er derfor også det, som advarslen omhandler.

I en pressemeddelelse skriver politiet således: "Mandag modtog Sydøstjyllands Politi en række anmeldelser fra borgere, der enten var blevet snydt eller var blevet forsøgt svindlet. Politikredsen opfordrer borgere til at være skeptiske, hvis man over telefonen eller i hjemmet bliver kontaktet af personer, der ønsker at få udleveret betalingskort."

Ifølge politiet blev hele fem episoder om såkaldt kontaktbedrageri anmeldt til Sydøstjyllands Politi mandag, og "fremgangsmåden var den samme."

"[...] ukendte gerningsmænd [har] i løbet af mandag i flere tilfælde lykkedes med at lokke betalingskort fra forskellige borgere i Sydøstjylland," lyder det i pressemeddelelsen, som fortsætter:

"[...] borgerne blev ringet op af en person, som udgav sig for at arbejde for en bank. I telefonen blev borgerne fortalt, at der var hævet penge fra deres konto, og at 'banken' derfor ville komme forbi for at få udleveret betalingskortene. I umiddelbar forlængelse af telefonopkaldene mødte en person op på borgernes adresser for at få udleveret betalingskort."

Denne form for kontaktbedrageri er desværre meget udbredt, og det kan koste borgere, som falder i fælden, dyrt! I ét af tilfældene mandag fik en borger, der havde udleveret sit betalingskort, for eksempel hævet hele 15.000 kr. på sin bankkonto.

Svindlen gik mandag ud over borgere bosat i Juelsminde, Skanderborg og Galten, men bedrageri kan ske alle steder i Danmark, og politiet opfordrer derfor til, at man gør (særligt ældre) familiemedlemmer opmærksomme på, at "banker eller offentlige myndigheder [ikke] ringer [...] og beder dig om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger [...]."

"Derfor kan det være en god ide at dobbelttjekke, at den person, man bliver ringet op af, rent faktisk er den, som vedkommende udgiver sig for at være. Det kan man eksempelvis gøre ved at lægge på og i stedet ringe til bankens hovednummer og bede om at få fat på medarbejderen på den måde,” lyder rådet fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.

Undgå at blive offer

I pressemeddelelsen skriver politiet, at man kan undgå at falde i bedragerifælden ved at følge nedenstående råd:

  • Luk ikke fremmede ind i dit hjem - heller ikke selvom de siger, at de er kommet for at hjælpe dig og fortæller, at de arbejder i banken, hos boligselskabet eller lignede.

  • Udlevér aldrig personlige oplysninger, koder, kreditkort eller kontanter.

  • Det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge. Politiet, banken eller en anden offentlig myndighed vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge, udlevere dine personlige oplysninger eller aflevere dit kreditkort.

  • Ring til dine pårørende, banken eller den påståede myndighed på det nummer, du plejer at ringe til, hvis du bliver det mindste i tvivl.

  • Ring 1-1-2, hvis svindleren fortsat er til stede eller lige er flygtet.

  • Ring til politiet på 1-1-4, hvis svindleren ikke længere er til stede.

Kilde: Politi.dk