Hun bliver kaldt 'monster' efter transformation: Nu viser hun, hvordan hun så ud før

Nicolai Busekist

114 uger siden

|

14/10/2022
Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Hun bliver kaldt 'monster', fordi hun har flere kosmetiske angreb og øvrige kropsmodifikationer. Men hun fortryder det ikke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde har afsløret, at hun 'ikke fortryder', at hun har fået udført en række modifikationer for at ændre på sit udseende, selvom folk siger, at hun ligner et 'monster'. Det skriver Daily Star.

Chiara, der på nettet er kendt under navnet Aydin, begyndte allerede at ændre på sit udseende i en alder af blot 12 år. Her fik hun store huller i ørene samt en piercing i næsen.

Aydin, der voksede op i Rom, var et genert og indadvendt barn, der ofte blev mobbet - men alt dette ændrede sig, da hun trådte ind i kropsmodifikationens verden.

Hun blev fascineret af folk på tv, der havde piercinger, og siden da har hun blandt andet fået ni silikoneimplantater - og ikke hendes i bryster. Derimod har hun fået seks på hendes ydre skamlæber, to i panden samt en i venstre hånd.

Til trods for dette, er det dog især hendes læber, som man lægger mærke til, når man kaster et blik på Aydin.

Hun har nemlig fået filler i læberne hele 18 gange. Selvom hun flere gange har fået professionelle til at gøre det, foretrækker hun faktisk selv at sprøjte filler i læberne.

Hver måned får hun 1 milliliter filler i læberne. Hertil har hun også 30 piercinger og i alt 18 milliliter i læberne. Normalt får man mellem 1 og 3 milliliter i læberne.

Hun ved desuden ikke, hvor mange tatoveringer hun har på sin krop samlet set. Hun ved blot, at hele hendes ansigt, hals, bryst og ryg er dækket af tatoveringer.

Derudover har hun også to tatoveringer på sine arme, en i hendes håndflade, to på hendes mave samt to på hendes ben.

I 2021 fik hun også en særlig operation, der havde med formål at stramme huden op omkring øjnene. Og til trods for, hvad andre folk siger om hende, har hun ikke planer om at stoppe med at ændre på sin krop.

"Jeg så modificerede mennesker på tv, da jeg var otte år gammel og blev virkelig nysgerrig. Min første piercing som 12-årig startede min rejse, som har forvandlet mit liv for altid," fortæller Aydin.

"Det åbnede mit sind - jeg lærte at respektere alles valg. Jeg lærte at være mere venlig. Kropsændring har givet mig så meget selvtillid."

Foto: Instagram

Foruden at have forbedret sit udseende, mener Aydin også, at de mange ændringer har åbnet døren til en verden af nye muligheder.

"Jeg har været med i tv-shows, og fik endda en rolle i en film, der endnu ikke er udgivet. Jeg bliver ofte interviewet af antropologistuderende på universitetet. Jeg har oplevet så meget i så ung en alder," lyder det.

Da hun bliver spurgt ind til, hvordan andre folk reagerer på hendes udseende, fortæller Aydin, at hun faktisk blev mobbet meget mere, inden hun begyndte at ændre sit udseende.

I skolen var hun et mål 'uden grund', men sådan er det ikke i dag, selvom hun dog må finde sig i grimme kommentarer i ny og næ.

"Jeg ignorerer normalt mobbere, men hvis jeg svarer dem, prøver jeg at være så venlig som muligt. Hvis de tror, jeg vil græde på grund af 15 opkastende emojis, tager de fejl," siger hun.

"Jeg vil gerne uddanne folk og ikke hade tilbage, som de gør. Jeg har lært, hvordan man håndterer dette som et kompromis om fuldt ud at vælge, hvordan jeg skal se ud. Folk har sjældent modet til at sige noget til mig personligt."

Aydin siger, at folk altid antager, at hendes forældre har svigtet hende, eller at hun gjorde oprør mod dem, hvilket hun finder sjovt, fordi hendes mor altid har støttet hende.

Hun fortæller, at de nogle gange er 'nysgerrige' på, hvordan modifikationerne heler. Hun siger også, at de fleste af hendes venner har kropsmodifikationer.

Den unge italiener slår også fast, at de fleste mennesker har været respektable omkring hendes valg.

"Jeg dømmer ikke folk, der får foretaget operationer. Så længe du respekterer grænserne for din sundhed, kan du få så mange, du vil," siger hun.

"Folk, der ønsker at lave kropsmodifikationer, bør være tro mod sig selv og bare nyde deres rejse. Folk, der ser 'normale' ud, bliver også mobbet online."

"Bare lad være med at føle dig generet og føle dig nedtrykt på grund af dem. Det, der betyder noget, er at være tro mod sig selv."