Hospital udsender advarsel efter usædvanligt mange hjertestop: Særligt én gruppe er udsat

Henrik Rothenbücher

66 uger siden

|

12/09/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Usædvanligt mange hjertestop har fået et stort hospital til at udsende en advarsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cirka 4.700 danskere rammes hvert år ifølge Hjerteforeningen af hjertestop uden for hospitalerne.

Det svarer til næsten 13 personer om dagen, og der er selvfølgelig nogle grupper af mennesker, som oftere får hjertestop end andre. 

Ifølge Min Medicin er det primært ældre mennesker, der får hjertestop, men folk der ryger eller tager stoffer har også forhøjet risiko for at få hjertestop, og særligt sidstnævnte er tilsyneladende meget udsat for tiden. 

Sådan lyder det i hvert fald ifølge norske VG fra Oslo Universitetshospital. 

Her advarer man nemlig om, at der formentlig er et stærkt narkotisk og måske hidtil ukendt stof i omløb i misbrugsmiljøerne, som gør, at særligt misbrugere af heroin får usædvanligt mange hjertestop for tiden. 

I løbet af de seneste to dage har der således været hele tre hjertestop, som skyldes brug af heroin, på Oslo Universitetshospital, og selvom stofmisbrug er en risikofaktor, så er tre person på to dage ifølge Aleksander Rygh Holten, der er overlæge på hospitalet, usædvanligt mange. 

"Der er tre personer, der har fået hjertestop inden for to dage. [...] Det er så slående, at vi mener, det er mere end tilfældigheder," har han forklaret og uddybet, at én eller flere af de ramte døde af hjertestoppet. Han kan dog ikke sætte et præcist tal på. 

Derfor advarer lægerne på hospitalet nu misbrugere, da man frygter, at det er i netop heroin, at der er et hidtil ukendt urent stof, som kan føre til hjertestop. 

"Jeg vil anmode om, at de i risikogruppen er meget forsigtige, indtil dette er afklaret nærmere. Brug små doser, brug ikke alene, pas på hinanden, og kontakt sundhedsvæsenet, hvis nogen trækker vejret langsommere eller mister bevidstheden," lyder det fra Holten. 

Blodprøver fra de ramte er sendt til analyse, og når man får svar, ved man forhåbentlig mere om, hvorfor så mange får hjertestop.