Halloween er lige rundt om hjørnet, og det betyder, at de normale samfundskonventioner, for en tid, vil blive smidt ud af vinduet.
Det vil i stedet være acceptabelt at banke på en fremmed persons dør og "true" ham til at give dig slik. Det vil være acceptabelt for klubberne at have spindelvæv hængende, og det vil være acceptabelt at klæde sig ud som en uhyggelig klovn, en sexet kanin eller noget helt tredje.
Men når det handler om at skræmme folk, kan det nogle gange være svært at sige, hvor "grænsen" går - og om man har overskredet den.
I den forbindelse er mange Reddit-brugere uenige om, hvorvidt en halloween-dekoration, der ser ud til at være en mannequin, der er tapet ind i affaldssække og sat ned mod bunden af et træ, er for meget.
Det ligner nemlig, at nogen er blevet myrdet og smidt på en græsplæne.
"Kan vi alle blive enige om, at denne Halloween-dekoration er at gå for vidt?," skriver personen, der har delt billedet.
Foto: u/PeachInABowl/Reddit
Men faktisk var langt de fleste mennesker uenige i, at det var for meget.
"Nej, nej. Altså, hvis nogen i nærheden for nylig er blevet dræbt, er det smagløst, men ellers er det ret sjovt."
En anden Reddit-bruger mener, at det "ikke er at gå langt nok", mens en tredje skriver, at "folk skal tage sig sammen og holde op med at tage tingene så alvorligt".
Men mange andre mener, at der skal skrues ned for charmen.
"Det er for meget," skriver en.
"Du burde klage," tilføjer en anden.