Her falder hun omkuld: Svensk tv-vært besvimer live på tv

Henrik Rothenbücher

228 uger siden

|

03/07/2020
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Midt under et live interview besvimede tv-værten Jenny Strömstedt.

Dagens topnyheder

Da tv-seere sad og fulgte med den 10. juni på den svenske tv-kanal TV4, fik de sig noget af et chok. Midt under sendingen skete der nemlig det, at tv-værten Jenny Strömstedt pludselig dejsede om midt i et interview.

Tv-værten var netop ved at interviewe hovedanklager Krister Pettersson i forbindelse med udredningen af Oluf Palme-mordet, da hun faldt om.

Tv-seerne nåede at se Jenny Strömstedt, der faldt omkuld, inden TV4 afbrød for at sende reklamer. Kort efter kom nyhedsværten Anders Kraft på skærmen, hvor han fortalte om, hvad der var sket.

“Til jer der følger dette program, så har i set, at det skete et uheld. Jenny fik det dårligt og var tvunget til at ligge ned. Hun har det godt nu, og hun er selv gået ud,” lød det fra Anders Kraft, der fortsatte:

“For en sikkerheds skyld har vi valgt at sætte mig på, så hun kan komme sig igen,” lød det fra nyhedsværten.

Et bekymret tv-seer lagde kort efter dette tweet ud på Twitter, hvor man kan se hændelsen.

Tv-værten har det heldigvis godt i dag, og på Instagram fortæller hun selv om, at hun har det godt, og at hun ikke aner, hvorfor hun pludselig besvimede.

“Jeg har ingen ide om, hvorfor jeg besvimede, men fald i blodtrykket kan tilsyneladende ske trods god søvn og energiindtag. Dog gik alt godt, og der er absolut ingen fare,” lød det fra tv-værten selv på sin Instagram.