Hendes hund sniffede konstant til hendes bagdel: Den dag i dag er hun taknemmelig

Kamille Isaksen

57 uger siden

|

14/11/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 51-årige kvinde kunne ikke forstå, hvorfor hendes hund blev ved med at snuse hende i rumpetten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 51-årige Lindsey Thwaites var begyndt at synes, at hendes hund var blevet lige lovligt nærgående. Den rendte nemlig konstant bagved hende og snusede til hendes rumpe.

Men det viste sig, at der var en helt specifik grund til dette. Bedstemoren, fra Chapeltown, var nemlig først uvidende om sin tilstand, men takket være sin plagede hunds vedvarende opmærksomhed blev hun diagnosticeret med fase tre analkræft.

Det skriver Daily Mail.

Lindsey, der i årevis har lidt af hæmorider, bemærkede pludselige ømhed og blødninger i maj måned. En nat vågnede hun dækket af blod, hvilket oprindeligt blev fejlagtigt taget som en potentiel menstruation. 

Dog var det Brian, der tilsyneladende fornemmede, at noget var galt, hvilket fik hende til at tage til lægen.

"Jeg sagde til min mand "han skræmmer mig, fordi jeg ved, at hunde kan lugte kræft".

Den 51-årige deler nu sin historie for at opmuntre andre til at overvinde forlegenhed og få alt usædvanligt tjekket ud. Hun opfordrer folk til ikke at være flove, idet lægerne har set det hele før.

Det, at der gik så længe, før hun gik til lægen, resulterede i, at hendes tumor blev så stor og smertefuld, at det gjorde ondt på hende at sidde ned, ligge ned samt at vågne. Derudover er hun nødsaget til at bruge en stomipose, fordi svulsten er så stor, at den forhindrer hende i at gå på toilet. 

Selvom Lindsey står over for udfordrende omgange med kemoterapi og strålebehandling, har hendes hund Brian været en kilde til støtte og trøst. Hun beskriver ham som en terapihund og en lille superhelt, der konstant viser kærlighed og omsorg.

Hunde som Brian har vist en ekstraordinær evne til at opdage kræft hos deres ejere. Videnskabelige undersøgelser har påvist, at hunde kan identificere kræft ved at opfange 'flygtige organiske forbindelser' frigivet fra tidlige stadier af mange kræftformer, herunder æggestokkræft og prostatakræft.

Det siges, at hunde, der opdager kræft hos deres ejere, forsøger at advare dem ved at være mere opmærksomme, snuse mere eller 'trøste' dem ved at lægge sig tættere eller slikke deres hænder eller fødder. 

En ting er i hvert fald sikker. Lindsey kan i hvert fald skrive under på, at en hund er menneskets bedste ven.