Heltemodig far handlede resolut for at redde datteren: Kunne have kostet ham livet

Mathias Busekist

93 uger siden

|

12/03/2023
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Faren smed alt, han havde i hænderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I mandags var Jake Coombe fra Adelaide kommet hjem fra sin ferie, da han bemærkede, at hans datter Alba så distraheret ud. 

Da så han, at det var en giftig slange - og den var ved at nærme sig hans datter. 

Jake risikerede både liv og lemmer, da han fluks løftede datteren Alba, som derved undgik at blive bidt. Så heldig skulle Jake dog ikke være, da han selv endte med at blive bidt af slangen i processen.

"Jeg løb over og greb hende, den (slangen, red.) sprang op og fik fat i mig. Jeg vidste, at der var en risiko for det, men jeg kunne ikke risikere, at det gik ud over min datter," fortæller faren til det australske medie news.com.au.

Inden han nåede frem til Murray Bridge Hospital, tog han telefonen og kontaktede sin svigerfar for at få hjælp til at finde slangen, som nu gemte sig et sted i deres hjem.

Foto: Facebook

Ydermere fortæller Jake, at situationen kunne have udviklet sig til noget meget, meget værre. 

For ved ankomsten til hospitalet blev det bekræftet, at der var tale om et såkaldt "tørt bid", hvilket betød, at den giftige slange ikke injicerede ham med gift.

Dog ved han, at det kunne have været en anden historie, hvis det var datteren, som var blevet bidt. 

"Heldigvis var det et tørt bid, men måske ville det have været en anden historie, hvis det var Alba, der var blevet bidt. Hun kunne have samlet den op - eller bare ikke være sluppet så hurtigt væk," siger Jake og tilføjer:

"Hellere mig end hende, det er helt sikkert." 

Jake er godt klar over, at slanger – også de giftige af slagsen – bor i Australien. Alligevel var han overrasket over at komme så tæt på det frygtede dyr.