Forskere bliver kritiseret for at ville bekæmpe fedme ved at låse folks kæber

Mathias Busekist

195 uger siden

|

30/06/2021
Udland
Foto: University of Otago
Foto: University of Otago
Brugeren bliver begrænset til en flydende diæt ved at låse kæben, hvilket flere sammenliger med et torturapparat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DentalSlim Diet Control vil forhindre en i at spise fast føde ved at bruge magneter, som vil medvirke, at kæben vil blive låst, så man ikke vil kunne åbne munden mere end to millimeter.

Holdet bag kommer fra University of Otago i New Zealand, som har samarbejdet med forskere fra Leeds, England.

Indtil videre er enheden blevet testet på syv overvægtige kvinder i New Zealand. 

I et opslag på Twitter skriver University of Otago, at der er tale om "verdens første vægttabenhed, som skal hjælpe til med at bekæmpe den globale fedmeepidemi".

Foto: University of Otago

Resultaterne fra forsøget, som er blevet offentliggjort i British Dental Journal, beskriver, hvordan de førnævnte syv kvinder blev udstyret med hver deres DentalSlim. 

Forsøget strak sig over syv dage, hvorfor de syv kvinder har været påkrævet at have de magnetiske enheder siddende, så de udelukkende kunne være på en flydende diæt, da de ikke kunne spise fast føde. 

Man kunne efter forsøget konkludere, at kvinderne i gennemsnit havde tabt 5,1 procent af deres kropsvægt - et gennemsnitligt tab på 6,36 kilo.

Professor Paul Brunton, der hjalp med udviklingen af enheden, siger følgende

"Der er mange mennesker, der ønsker et vægttab, men som har svært ved at overholde det, hvilket er den vigtigste barriere, hvilket denne enhed vil hjælpe dem med, da man er tvunget til at etablere nye vaner og overholde en kaloriefattig diæt. Det hele er med til at starte processen." 

Han fortæller endvidere, at der ikke er nogen konsekvenser i forbindelse med brugen af enheden, hvilket dog ikke stemmer overens med den feedback, man har fået fra kvinderne, som deltog i forsøget. 

De følte nemlig stor ubehag og måtte kæmpe for at tale, mens de følte, at "livet generelt blev mindre tilfredsstillende". 

Holdet bag bliver også mødt af stor kritik på de sociale medier, hvor flere skriver, at det kan sammenlignes med et torturapparat. 

"Du har ikke brug for dette torturapparat for at overholde en flydende diæt," skriver en.

"Dette er et torturapparat, og du burde skamme dig over at promovere det," skriver en anden. 

Den var såmænd heller ikke helt idiotsikker, eftersom en forsøgsperson indrømmede, at de havde "snydt" ved at drikke smeltet chokolade og sodavand.