Forlanger yacht konfiskeret: Mener det er Putins

Mathias Nielsen

143 uger siden

|

23/03/2022
Udland
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En antikorruptionsenhed har undersøgt en yacht i Europa, som angiveligt skulle tilhøre Vladimir Putin.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man hører Vladimir Putin tale, så virker han ikke til at have særligt varme tanker om Vesten på nogle områder.

Der er Rusland, og så er der det frygtelige Vesten, som Putin for alt i verden ikke vil være en del af.

Fredag var der stor fest på Luzhniki-stadion i Moskva, hvor man fejrede 8-årsdagen for annekteringen af Krim-halvøen samt hyldede Rusland som en stor og mægtig nation.

Under sin tale var Putin iført en lang frakke og en striktrøje med rullekrave, hvilket ikke er så underligt.

Det mærkværdige var mærkerne bag beklædningen.

Jakken skulle være af mærket Loro Piana og koste lige over 90.000 kroner. Rullekravetrøje skulle være af mærket Kiton og koster lige over 30.000 kroner, hvilket jo er temmelig høje priser. Begge dele er italienske - og dermed vestlige - luksus brands.

Så selvom Putin ikke er den største fan af Vesten, så er det hele angiveligt ikke dårligt.

Der har længe floreret rygter om, at Putin også skulle eje en stor yacht, som dog ikke direkte skulle stå i hans navn.

En antikorruptionsenhed, der er allieret med den russiske fængslede oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, har undersøgt en yacht, der ligger i havnen Marina di Carrara på den italienske vestkyst ved byen Mazza, skriver B.T.

Ifølge enheden peger alle beviser på, at den omtalte yacht tilhører Vladimir Putin.

Derfor forlanger de nu, at italienske myndigheder beslaglægger yachten omgående.

Yachten, som de har undersøgt, hedder Scheherazade, har blandt andet seks dæk, to helikopterlandingspladser, hvor helikopteren kan sænkes ned i bådens skrog, en swimmingpool, en spa-afdeling, en skønhedssalon og elevator.

Yachten koster eftersigende fem milliarder kroner.

Foto: Youtube

Der er ikke registreret nogen ejer af yachten.

Netop dette gør, at enheden finder yahcten særligt interessant.

Skibets ansatte vækker også interesse, da alle foruden kaptajnen er russere.

Udover dette, så har de ansatte på yahcten også en anden ting tilfælles: godt halvdelen, 23 af dem, arbejder for FSO, som er den russiske føderale regeringsenhed, der arbejder for at beskytte Vladimir Putin.

Det hed tidligere KGB, hvor Putin også selv har arbejdet før sin politiske karriere.