Forældre raser: Lærer fik små børn til at bære 'blackface' som led i undervisningen

Mathias Madsen

148 uger siden

|

17/02/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En amerikansk folkeskolelærer er blevet fyret, fordi vedkommende fik sine elever til at male sig sorte i ansigtet i forbindelse med en temamåned om 'sortes historie'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

IC Kids skolen i den amerikanske stat Massachusetts er havnet i en regulær shitstorm, som har resulteret i, at skolen har været tvunget til at undskylde og samtidig fyre en af sine lærere. 

Det skriver det britiske medie Unilad.

Læreren har angiveligt instrueret børn i de små klasser til at lave og bære en såkaldt 'blackface' i forbindelse med et tema om 'sortes historie' på skolen tirsdag d. 8. februar. 

Der gik dog ikke længe før, at flere elever havde fortalt deres forældre om hændelsen, og forældrene klagede derfor til skolen, som var hurtige til at skrive en undskyldning på skolens facebookside, som siden er blevet lukket. 

Undskyldningen på Facebook blev dog ikke godtaget af de mange vrede forældre, og skolen lavede derfor en ny udtalelse, som de blandt andet hang op rundt omkring på skolen. 

I udtalelsen stod der: "For at fejre 'sortes historie måned' planlagde og udførte en lærer i en børnehaveklasse på ICKids [skolen] en aktivitet, som involverede sorte masker; 'blackface'. Én af forældrene gjorde os opmærksomme på det og følte sig krænket; Læreren undskyldte til forældren."

Udtalelsen uddyber dog, at hændelsen har fået konsekvenser, og der stod således følgende: "Aktiviteten blev fjernet fra klasselokalet, og læreren fik en reprimande for sine handlinger."

Senere i udtalelsen stod der endda, at læreren var blevet "frigjort fra sin ansættelse."

Den nye udtalelse forsvarede desuden den tidligere udtalelse på Facebook, som fik stor kritik.

"Selvom ordlyden fra facebookundskyldningen ikke var den bedste udmelding, så prøvede vi at sende et signal om, at undervisningen for børnehavelæreringsplanen ikke blev udført eller gennemført på den måde, som det skulle, så vi undskylder til alle og enhver, som har følt sig krænket," stod der således. 

Da skolens facebookside er blevet lukket, er det ikke muligt at finde det gamle opslag, men flere forældre nåde dog at skrive deres svar til udtalelsen. 

Nadirah Pierce, som er mor til en elev på skolen, skrev for eksempel: "Den modtagne undskyldning var tom [...]. Jeg håber, at det her er en lærestreg i at forberede sig på at lave projekter om kulturer, før man udfører dem for at undgå skadelige handlinger mod en gruppe mennesker."

"Selv hvis de ikke prøvede at krænke, så har de gjort det," uddybede hun og fortsatte med at udtale, at projektet var "uacceptabelt," og at hun ikke "forstod konceptet bag projektet."

Professor Johnnie Hamilton-Mason, som underviser i dynamikkerne omkring racisme på et nærliggende universitet, har ligeledes udtalt: "At få børn til at deltage i en aktivitet, hvor de tegner 'blackface' er skamfuldt."

Hun tilføjede, at opgaven forstærker skadelige stereotyper og udtalte: "Det gør grin med dem - de er ikke rigtige mennesker, de er mennesker, men de er mindre værd end mennesker."