Nogle gange kan selv de bedste intentioner falde til jorden – eller skabe et ramaskrig online.
Det har Pakistan International Airlines måttet sande, efter deres nyeste reklamekampagne blev skarpt kritiseret for at vække upassende associationer.
Det skriver det norske Dagbladet.
Flyets billede foran Eiffeltårnet ledsaget af teksten “Paris, vi kommer i dag” skulle fejre flyselskabets tilbagevenden til Europa. Men mange så noget langt mindre festligt i plakaten.
Sammenligninger med terrorangrebet mod World Trade Center i New York begyndte hurtigt at florere på sociale medier.
En af dem, der kritiserede reklamen, var Omar R. Quraishi, politisk rådgiver for Pakistans tidligere udenrigsminister.
”Snak om at være totalt tonedøv,” skrev han på X, hvor opslaget hurtigt fik tusindvis af reaktioner.
Flyselskabets opslag har siden genereret over 3.500 kommentarer og 11.000 genudgivelser.
Pakistan International Airlines har været ude i koldt vand siden 2020, hvor de blev udelukket fra at flyve til Europa efter en tragisk flystyrt i Karachi, der kostede 97 mennesker livet. Selskabets forsøg på at markere deres genoptagne flyvninger er derfor kommet på tværs af både offentlighedens og sociale mediers domstol.
Du kan se den kontroversielle annonce her: