Fitnesskæde hyldes: Her må du kun træne, hvis du er født før 1970

Mathias Busekist

144 uger siden

|

19/03/2022
Udland
Foto: Instagram/_clubactive
Foto: Instagram/_clubactive
Et nyt fitnesscenter er åbnet - og det er kun for dem, der er født før 1970.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Club Active er en række fitnessfaciliteter i Australien, der ejes af Chris Hemsworths træner Jonathan Freeman, og som tilbyder et "sikkert sted at træne for ældre mennesker". 

Med andre ord, så er yngre mennesker ikke velkommen.

Foto: Instagram/_clubactive

Jonathan fortalte news.com.au om det unikke fitnesscenterkoncept, samt hvorfor han besluttede sig for kun at henvende sig til dem, der er født før 1970. 

"De almindelige fitnesscentre er bestemt ikke designet til at støtte denne aldersgruppe, og de er heller ikke overdrevent indbydende, hvilket ofte påvirker deres motivation og evne til at træne regelmæssigt."

"Sandheden er, at det traditionelle træningsmiljø ofte kan være skræmmende for de ældre, og derfor satte jeg mig for at skabe et sted, der var indbydende, støttende og sjovt og tilpasset deres behov." 

Foto: Instagram/_clubactive

Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at fitnesscentre kan være en skræmmende oplevelse for mange, hvorfor de beslutter sig for at blive hjemme. 

Det er derfor, Jonathan valgte at lancere Club Active

"Jeg ønskede at skabe et sted, hvor de føler sig trygge og kan træne i eget tempo."

Han blev slutteligt spurgt, om han havde fået modstand fra den yngre del af befolkningen, hvortil han svarede, at der har været kritik, men at det har været minimalt. 

Jonathans koncept har dog vist sig at være uhyre populært, da han allerede nu har syv fitnesscentre, som alle henvender sig til dem, der er født før 1970.