Far hylder sine to små børn: De reddede mit liv

Mathias Busekist

138 uger siden

|

27/04/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en livsændrende oplevelse at blive forældre. Det betyder med det samme, at livet ændre sig til noget helt andet, som kan være svært at forklare over for nogen, som ikke har børn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forældre er villige til at gå til ubeskrivelige længder for at sikre sine børns sikkerhed, stort som småt. 

De har hver dag opgaver, der skal fuldføres, eksempelvis at få børnene til at spise sine grøntsager for at sikre en sund livstil.

Når man er villig til at gøre alt for sine børn, så er blot tanken om, at der kan ske dem noget slemt, nok til at få kvalme. 

 

Men hvad så, når rollerne bliver byttet om?

Hvor usandsynligt det end kan virke, hvad sker der så, når det er forældrene, der har brug for at blive reddet og det er op til barnet/børnene at finde ud af, hvad de skal gøre? 

Det måtte 6-årige Macie opleve på egen krop efter at have valgt at blive hjemme fra skole sammen med sin 4-årige bror og far.

Faren, 37-årige Kyle Semrau, arbejder om natten, men da han vågnede den 12. april, følte han sig skidt tilpas. 

Macie kunne med det samme forstå, at noget ikke var, som det skulle være, da hendes far råbte.

Hun og hendes bror Caleb skyndte sig ned i kælderen, men mødte det skræmmende syn af deres far, der lå bevidstløs på gulvet.

Macie sprintede med det samme hen til sin fars iPhone, hvorefter hun formåede at få adgangskoden fra sin far, der var blevet ramt af et anfald. 

Hun åbnede internettet og søgte efter det lokale politi, mens 4-årige Caleb trøstede sin far.

Hjælpen dukkede hurtigt op og Kyle blev hastet til Wentworth Douglass Hospital i Dover, New Hampshire, hvor han var indlagt i tre dage.

"I tirsdags var der en hændelse derhjemme som følge af et vedvarende problem, der havde påvirket mine bihuler og lunger," skriver Kyle Semrau på Facebook, hvorefter han tilføjer:

"Min 6-årige datter var i stand til at navigere i min telefon og tilkalde hjælp. Jeg er næsten sikker på, at hun reddede mit liv.

"Jeg er hjemme og har det godt, men nu vil jeg sikre mig, at alle der har taget kontakt, ved, at jeg er evigt taknemmelig! På et øjeblik kan ens liv forandre sig."

Han skriver efterfølgende, at han håber, at flere forældre vil lære deres børn om sådanne nødsituationer, da livet er kort, men hans lige er blevet lidt længere som følge af Macies helteaktion.

Efterfølgende har Elio Police Department også været ude at hylde Macie.

"En utrolig historie om Macies evne til at træffe hurtige beslutninger og modige handlinger, der hjalp med at redde hendes far under en nødsituation," skriver de.

"Bare utroligt. Jeg er meget heldig, fordi jeg har min datter og søn, og redningsberedskabet ankom heldigvis hurtigt," kommer det slutteligt fra Kyle.