Et cruise er som bekendt en fantastisk måde at udforske velkendte destinationer som Middelhavet, Caribien og Det Indiske Ocean.
Det var sådan en ferie, som Jim Hausman havde set frem til, da han i 2011 var ombord et Holland America-skib med sin kone. Desværre blev det alt andet end en lækker ferie.
Således viser en video, som endda blev vist på landsdækkende tv, hvordan en automatisk skydedør rammer ham i hovedet. Og det var dét, som angiveligt skulle blive starten på en række helbredsproblemer, skriver Unilad.
“Lægen troede oprindeligt, at det var en bule i hovedet, og at han ville komme sig.”
“Han er irritabel, har humørsvingninger, og til sidst begyndte han også at få anfald," udtaler hustruen Carol til Inside Edition i 2013.
Efter retssagen tildelte en føderal jury i første omgang Hausman 21,5 millioner dollars i staten Washington.
Men i begyndelsen af 2016 omstødte dommer Barbara Rothstein dommen og beordrede i samme ombæring en helt ny retssag.
Årsagen var, at Hausmans tidligere personlige assistent, Amy Mazur, kontaktede Holland America for at fortælle dem, at han havde slettet e-mails, som kunne have skadet hans sag.
Hun sagde, at hun havde set Hausman bruge flere dage på at slette e-mails, som han skulle have udleveret til Holland Americas advokater før retssagen og under bevisførelsen.
Det kom videre frem, at Hausman valgte ikke at afsløre eksistensen af en af sine e-mailkonti.
På samme måde var han heller ikke det mest troværdige vidne,
“Som vidne fremstod han (Hausman, red.) undvigende og upålidelig.”
“Han så ud til at afveje hvert svar, ikke for dets sandfærdighed, men for at vurdere, om det ville skade hans sag. Hausman syntes også at udnytte sin påståede hjerneskade, når det var belejligt for ham."
“Han var forvirret eller påstod hukommelsestab, når han blev konfronteret med et spørgsmål eller bevismateriale, der så ud til at underminere hans påstande, men var alligevel livlig og fuld af information, når hans vidneudsagn støttede hans sag.”
Det er ikke klart, om der allerede er fastsat en dato for en ny retssag.