Få dage inde i krigen mellem Ukraine og Rusland valgte Ukraines præsident Volodomyr Zelenskij at anmode EU om et hastemedlemsskab, som normalt er en langstrakt proces.
Trods krigen, så har EU afvist forespørgslen. Det står klart, efter de 27 EU-landes stats- og regeringsledere natten til fredag afsluttede første dag på EU-topmødet på Versailles-slottet i Frankrig.
I teksten fra topmødets første dag står der i stedet, at EU vil »styrke båndene« og »partnerskabet« med Ukraine, mens landet forfølger sin »europæiske vej«.
På forhånd havde Polen og de baltiske lande (Litauen, Estland og Letland) ønsket, at teksten fra topmødet indeholdt de afgørende ord om, at Ukraine har et »perspektiv« om at blive »EU-kandidatland«.
Det er på EU-sprog det afgørende signal om, at Ukraine reelt er på vej til at blive medlem af EU. Men det kom altså ikke med i teksten fra topmødet.
Ukraine kan dog knytte et håb til, at der i teksten er en formulering om, at EU-Kommissionen hurtigt skal se på Ukraines ansøgning om at blive medlem ud fra de relevante traktater.
Det er traktaterne, der indeholder proceduren for at blive medlem.
Men der lægges i teksten fra natten til fredag umildbart ikke op til, at Ukraine skal have en særlig hasteprocedure med hensyn til optagelse, hvorfor der heller ikke skal dispenseres fra de kriterier, som et land skal leve op til for at blive medlem.
Det er blandt andet kriterier om en velfungerende økonomi og demokrati, som er et problem for Ukraine.
Begge dele er nemlig blevet bombet tilbage af Ruslands præsident Vladimir Putin i de første uger af krigen, der har sendt mere end to millioner ukrainere på flugt.
Dermed må Ukraine formentlig indstille sig på, at der vil gå mange år, før landet kan blive medlem af EU.
Før mødet erkendte statsminister Mette Frederiksen (S), at krigen reelt set skubber Ukraines medlemskab endnu længere ud i fremtiden:
“Jo. Det er jo så forfærdeligt. For fjorten dage siden var Ukraine et velfungerende land. Nu bomber man selv deres børnehospitaler. Så der kommer en kæmpe regning,« sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet ifølge Berlingske.
Ser man på EU-historien, så skal Ukraine formentlig indstille sig på, at der vil gå mindst et årti og formentlig mere, før det måske kan blive EU-medlem.
Det tog nabolandet Polen, som ligner Ukraine befolkningsmæssigt og som også har en kommunistisk forhistorie, ti år fra at ansøge om medlemskab i 1994 til endeligt at blive optaget som medlem i 2004.
Ydermere var Polen i modsætning til Ukraine ikke i krig med et naboland, da man indgav ansøgningen om medlemskab til EU.
