Godt nyt til bilejere: Billigere benzin på vej

Mathias Nielsen

145 uger siden

|

10/03/2022
Nyheder
Arkiv.
Arkiv.
Krisen får formentlig en hjælpende hånd inden længe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rusland har en betydelig del af verdens olie, hvorfor prisen på brændstof lige nu er meget høj.

Da hele Vesten forsøger at undgå russisk olie, er andelen af olie som ressource væsentligt svækket.

Torsdag er prisen på en tønde råolie igen steget, hvilket nu også skyldes forvirring omkring olieproduktionen.

Vil den blive øget, eller forblive uændret?

USA's præsident Joe Biden og andre ledere har lovet at forsøge at lette prispresset for husholdningerne.

Embedsmænd fra USA har været i forhandlinger med olieproducenter med det formål at øge udbuddet af olie, så prisen på brændstof kan falde. 

"Vi går ind for produktionsstigninger og vil opmuntre Opec til at overveje højere produktionsniveauer," sagde ambassadør ved De Forenede Arabiske Emiraters ambassade i Washington, Yousuf Al Otaiba ifølge BBC.

Men energiminister Suhail al-Mazrouei sagde senere, at Golfstaten forblev forpligtet til den eksisterende Opec månedlige produktionsaftale, som fastsætter, hvor meget råolie, der produceres i medlemslandene.

Den Saudi-Arabien-ledede Opec og en udvidet gruppe af olieproducenter kaldet Opec+ - som også omfatter Rusland - er blevet enige om at undgå en priskrig og beholde kontrollen over markedet.

Det Internationale Energiagentur (IEA) indvilligede for nylig i at frigive 60 millioner tønder olie fra strategiske nationale reserver, men denne beslutning er ikke nok til at reagere på den seneste prisstigning.

Agenturet sagde onsdag, at oliereserverne kan blive udnyttet yderligere for at presse prisen.

"Hvis der er et behov, hvis vores regeringer beslutter det, kan vi bringe mere olie til markederne, som en del af svaret," sagde IEA-chef Faith Birol.