Der var en bestemt gruppe drenge i skolen, som kaldte Louisa for grimme navne. Kommentarerne relateret til udseendet efterlod evige ar. Louisa udviklede en spiseforstyrrelse på grund af mobningen.
En ung pige forsøgte at sulte sig selv for at tabe sig. Den langvarige mobning påvirkede Louisas selvværd og opfattelse af sig selv.
Louisas selvværd blev forbedret efter at have flyttet til en anden skole. Han behøvede ikke længere at frygte bøllernes sårende ord. Louisa var i stand til at studere på universitetet. Hendes selvværd er steget i løbet af de sidste år. Hun havde endelig fundet indre ro. Louisa følte sig sikker på sin egen krop.
Louisa deltog i en populær sportsbegivenhed på sit college. Hun løb ind i en gammel skoledreng, som havde mobbet hende i årevis. Louisa havde ikke set sin bølle i næsten ti år. Han kunne dog ikke glemme sin bølles ansigt, selv om drengen var vokset til en ung mand på den tid.
Mobberen genkendte ikke Louisa på noget tidspunkt. Han viste tydeligt sin interesse for denne smukke og unge kvinde. Mobberen ville have Louisa med ud at spise. Louisa valgte at sige ja, da hun havde hævn i tankerne.
Louisa kontaktede en medarbejder for at anmode om en tjeneste. Medarbejderen accepterede anmodningen uden et øjebliks tøven. Louisa ankom aldrig til restauranten. Hun skrev et håndskrevet brev, som han gav til en medarbejder. Tjeneren tog brevet med til bordet, da den unge mand dukkede op.
Louisa afslørede i sit brev, at hun var den mobbede pige i folkeskolen. Hun fik endelig mulighed for at sige sin mening. Louisa gjorde det usædvanligt klart for den unge mand, at mobning efterlod evige ar. Hun sagde også, at hun blev syg med en spiseforstyrrelse på grund af mobning.
