Passager måtte tage roret, da piloten blev dårlig: Landingen endte ikke som forventet

Henrik Rothenbücher

78 uger siden

|

22/05/2023
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
En passager, som havde "ingen ide om, hvordan man flyver et fly," måtte forleden tage roret og lande et mindre fly, da piloten blev dårlig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et mindre fly af typen Cessna Caravan måtte forleden fortage en nødlandinge efter kort tid i luften.

Flyet var lettet fra en lille lufthavn i Florida, men cirka 110 kilometer ud for Floridas kyst blev piloten så dårlig, at vedkommende ikke var i stand til at flyve videre eller nødlande flyet.

Det skriver Unilad.

"Jeg har et seriøst problem her. Min pilot er blevet ukampdygtig. Jeg har ingen ide om, hvordan man flyver et fly," råbte en passager ombord på flyet pludselig over radioen til kontroltårnet i lufthavnen. 

"Roger. Hvad er din position," svarede en flyveleder, hvortil passageren svarede: "Jeg aner det ikke. Jeg kan se Floridas kyst foran mig. Og jeg har ingen ide."

Passageren var - forståeligt nok - i panik, men flyvelederen bevarede roen og forsøgte at guide passageren og forklare, hvordan vedkommende styrede flyet. 

"Hold niveauet og forsøg bare at følge kysten enten mod nord eller syd. Vi forsøger at lokalisere dig," sagde flyvelederen til den skræmte passager, som desperat forsøgte at få kontrol over flyet, som ifølge producenten kan flyve med 350 kilometer i timen, have 14 passagerer ombord og har et vingefang på cirka 16 meter. 

Det lykkedes passageren at få kontrol over flyet, og kontroltårnet fandt ud af, at det befandt sig 40 kilometer nord for Palm Beach. 

Herfra fik kontroltårnet guidet flyet hen til landingsbanen, hvor passageren på mirakuløs vis formåede at lande flyet. 

"Du så lige nogle passagerer lande det fly," lød det overrasket fra kontroltårnet efter den vellykkede landing. 

Hændelsen er i øjeblikket ved at blive undersøgt af de amerikanske flysikkerhedsmyndigheder, som mener, at piloten fik et ildebefindende. 

Én af efterforsker, John Nance, har udtalt til WPBF-TV, at "dette er første gang, jeg nogensinde har hørt at en af disse [red. Cessna Caravans] er blevet landet af nogen, som ikke havde erfaring med flyvning."

"Personen på flyet [...] lyttede meget grundigt og fulgte tydeligvis instruktioner med stor ro. Det var dét, der gjorde forskellen," har han desuden udtalt. 

Et vidne filmede landingen, og en journalist fra WPBF-TV har siden delt videoen på Twitter. Den kan ses herunder:

Hverken passagerens eller pilotens navn er blevet offentliggjort, men The Daily Mail har bekræftet, at passageren er rejst hjem til sin gravide kone.