Elon Musk stiktosset: “Rygter” er blevet delt med offentligheden

Nicolai H

1 dag siden

|

21/03/2025
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu går Tesla-stifteren til massivt modangreb.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Historien om, at Elon Musk skulle briefes om USA’s krigsplaner mod Kina, fik hurtigt ben at gå på. Ifølge en artikel fra The New York Times torsdag, baseret på anonyme kilder, skulle verdens rigeste mand fredag have haft adgang til følsomme militæroplysninger under et møde med Pentagon.

Men Musk selv køber ikke præmissen.

På sit eget sociale medie, X, går han nu i rette med både mediet og kilderne bag historien.

– New York Times er ren propaganda. Jeg ser også frem til retsforfølgelsen af dem i Pentagon, som lækker falske oplysninger til NYT, skriver han og runder af med en kontant melding:
– De vil blive fundet.

Påstanden fra avisen gik på, at mødet skulle give Musk – en af Donald Trumps mest højlydte støtter – indblik i amerikanske krigsplaner i tilfælde af en konflikt med Kina.

Både Det Hvide Hus og USA’s forsvarsminister Pete Hegseth har efterfølgende afvist oplysningerne. Ifølge dem handlede mødet ikke om nogen form for hemmelige operationer, men derimod om bredere emner som innovation, effektivitet og smartere produktionsmetoder.

Du kan læse hele Musks respons her: