Elon Musk og Grimes gjort til grin over sønnens frisure

Mathias Busekist

203 uger siden

|

30/01/2021
Grimes har givet sin baby X AE A-XII, hendes barn med manden Elon Musk, sin første klipning i deres hjem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Barnet, der har fået sig noget så spøjst et navn, har fået sin første klipning af popstjernen Grimes i deres hjem, og mange mener, at resultatet er blevet 'unikt'.

Det skriver News.com.au

Grimes valgte at tage sin Instagram-følgere med på rejsen. Hun har nemlig delt billeder undervejs.

"Jeg er ikke sikker på, om det er gået godt, men han er i hvert fald en Viking nu," skriver Delete Forever-sangeren, mens hun deler et billede af sønnen, som nu er otte måneder gammel. 

Musikeren, 32, delte også et billede af hende, som var i fuld gang med saksen, som måske er blevet taget af manden, Elon Musk, som for nylig overtog førstepladsen på listen over verdens rigeste personer.

Foto: Instagram

Hun skriver, at frisuren skulle være inspireret af tv-serien fra Storbritannien, The Last Kingdom. 

"Frisuren er inspireret af The Last Kingdom på Netflix, som virkelig bare er et mesterværk"

Det har dog fået folk til tasterne, hvor flere har delt deres mening om frisuren på Twitter. 

Foto: Instagram

"Grimes har for meget selvtillid med de sakse tæt på sin baby," skriver en bruger på Twitter. 

"De har i hvert fald givet deres barn en god historie at fortælle, hvis han ender med at blive en skurk," tilføjer en anden. 

Grimes og Musk kunne velkomme deres barn til verden i maj sidste år. 

Foto: Instagram

De ville oprindeligt have kaldt deres barn X Æ A-12 Musk, men dette var dog ikke muligt, hvorfor man var tvunget til ændre navnet til X AE A-XII. 

Grimes har skrevet på Twitter, at X er den ukendte variable, som man kender fra matematik, og Æ - nu AE - er en reference til Ai på elvisk, der betyder kærlighed.