Courteney Cox har fået en ny 'roommate'.
Ellen DeGeneres har nemlig afsløret, at hun er flyttet ind hos den tidligere Friends-stjerne. Årsagen til dette er, at hun for nylig har solgt sit hus i Beverly Hills. Derudover har hun også elimineret alle rygter om ægteskabelige problemer mellem hende og konen Portia de Rossi.
Det skriver australske News.com.au.
"Jeg har ikke ægteskabelige problemer," lyder det fra talkshow-værten. "Jeg bor ikke sammen med Courteney Cox, fordi jeg er blevet smidt ud af mit hus."
Courteney Cox har tilsyneladende ikke haft noget problem med, at DeGeneres midlertidigt bor hos hende. Men hun var dog ikke helt tilfreds med nogle af hendes handlinger.
"Du er min stilguru, så jeg var nervøs omkring, at du skulle bo der, fordi jeg ikke har renoveret det. Jeg har ikke været der i et år," forklarer Cox.
"Jeg fik det rengjort. Jeg flyttede alt væk fra højre side af badeværelset, så du fik din plads i skufferne. Jeg var virkelig bare klar til dig," fortsætter hun.
Ydermere sendte Cox sin assistent forbi huset for at sikre, at alt var, som det skulle være. Her fandt hun dog ud af, at hun havde følt sig lidt mere, end bare hjemme.
"Og pludselig var det bare sådan: 'Vent et øjeblik. Ellens tandbørste er på min side'. Jeg fik hende til at åbne skuffen, og jeg var sådan: 'Nå, hvor er min makeup'," siger Cox. "Så i bund og grund er du en forfærdelig roommate. Du overtog min side og din side."
"Det var Portia, der overtog din side," svarer DeGeneres. "Jeg har kun den ene side. Hun var der tilfældigvis en nat."DeGeneres forsikrede også Cox om, at hendes 'makeup stadig er der, og at der kun var en tandbørste på den side'.