Ekspert: Derfor skal du tage et billede, inden du går ud af døren

Henrik Rothenbücher

139 uger siden

|

24/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er en god ide at tage billeder, inden du tager hjemmefra. Det kan nemlig hjælpe dig senere hen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

‘Fik jeg slukket strygebrættet?’

‘Huskede jeg at tage glattejernet ud af stikkontakten?’

‘Blev komfuret egentlig slukket?

Det er sådanne tanker, som de fleste af os har indimellem. Vi tager hjemmefra og bruger de næste mange timer på at spekulere, om vi nu fik slukket for diverse apparater i hjemmet. 

De fleste gange har vi heldigvis husket det, men det kunne da være rart, hvis man kunne undgå alle de unødvendige bekymringer. Det er der heldigvis en løsning på, skriver Ladbible.com

'Du skal tage et billede'

Rejseekspert Nicole Dieker kommer nemlig med en ide, som helt sikkert vil komme rigtig mange til gode.

Før du forlader dit hjem, skal du tage et billede af det apparat, som du ved, at du efterfølgende vil bruge energi på at tænke over, om du mon slukkede. 

“Inden du forlader huset, skal du tage et foto af dit komfur, din termostat, glattejern eller noget andet, du kan spekulere på, om du mon har fået slukket for. Når din hjerne begynder at spørge: ‘Har jeg mon slukket for det?’ Så kan du bare kigge på din telefon og få konstateret, at 'ja, det gjorde du'.”

Nogle gange er det de simpleste life-hacks, der er de bedste!

Har du et godt huske-trick?