Det kan virke som en harmløs rutine at skylle munden med et stærkt mundskyllemiddel for at opretholde frisk ånde og god mundhygiejne. Men ifølge nye udtalelser fra eksperter kan netop denne praksis have uventede og alvorlige konsekvenser for din seksuelle sundhed.
Tandlæge Dr. Staci Whitman fra Oregon advarer mod ukritisk brug af stærke, astringerende mundskyllemidler. På sundhedspodcasten Huberman Lab forklarede hun, at disse produkter ikke blot bekæmper bakterier i munden, idet de også kan også skade kroppens evne til at producere vigtige kemikalier, der spiller en central rolle for kredsløbet og dermed den seksuelle funktion.
"Hvis vi ukritisk tæppebomber munden med disse virkelig stærke midler, kan vi påvirke vores kardiovaskulære sundhed," udtaler hun.
"Der findes undersøgelser, som viser, at det kan hæve blodtrykket og potentielt forårsage problemer med hjerte-kar-systemet, hvilket også kan forringe den seksuelle præstationsevne."
Men det er ikke kun mundskyl, der vækker bekymring - for trækker man vejret gennem munden i stedet for næsen, så kan det få konsekvenser for mænds seksuelle sundhed.
"Når du trækker vejret gennem munden, optager du mindre nitrogenoxid, som er afgørende for blodgennemstrømning i hele kroppen, herunder til kønsorganerne,« forklarede Whitman. »Mænd med tandkødssygdomme har desuden næsten tre gange større risiko for at opleve erektil dysfunktion."
Nitrogenoxid er et nøglemolekyle i kroppens regulering af blodkar, og en reduceret mængde kan føre til dårligere blodcirkulation. Noget, der kan ramme mænds præstationsevne i soveværelset hårdt.
For at blive bedre til at trække vejret gennem næsen - og dermed øge kroppens evne til at optage nitrogenoxid – anbefaler Whitman blandt andet brug af mundtape om natten.
Det tvinger kroppen til at trække vejret gennem næsen og kan dermed understøtte både mundhygiejne, hjerte-kar-sundhed og seksuel funktion.