Efter nyt møde: Rusland og Ukraine er nået til enighed

Mathias Nielsen

145 uger siden

|

14/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er opstået enighed mellem de to lande.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rusland og Ukraine har på flere møder forsøgt sig at nå til enighed omkring den verserende konflikt i Ukraine.

Det er på de første møder ikke lykkedes, men nu er parterne nået til enighed om en enkelt ting.

Landene er således nået til enighed om at åbne ti humanitære korridorer mandag, skriver Berlingske.

Det drejer sig blandt andet om korridorer ved hovedstaden Kyiv og i den østlige region Luhansk.

Den ukrainske vicepremierminister, Irina Veresjtsjuk, siger, at Ukraine også igen vil forsøge at levere mad og andre livsnødvendigheder fra en humanitær kolonne til den belejrede havneby Mariupol.

Natten til søndag var adskillige byer tilsyneladende under angreb fra det russiske militær.

Kolonnen ved Mariupol kunne søndag ikke komme til at hjælpe indbyggerne i den belejrede havneby.

Det fik Røde Kors til at advare om, at tiden var ved at løbe ud for at hjælpe de civile i byen med livsnødvendige forsyninger.

Selvom enighed er positivt, så siger Natia Seskuria, som er Rusland-specialist ved den britiske tænketank Royal United Services Institute, at forhandlingerne om korridorer og lokale våbenhviler mindsker chancerne for at der findes overordnede diplomatiske løsninger ved forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine.

“Jeg tror, at Rusland nu forsøger at opnå dets maksimale mål i Ukraine, og hvis det lykkes for dem at få ukrainerne til godtage disse krav, så vil de have opnået det, som de ville. Men hvis dette ikke sker, så vil krigen fortsætte,” siger hun.

Ruslands ultimative krav går på, at Ukraine skal gå ind på en afmilitarisering, at det skal afvise medlemskab i NATO samt anerkende løsrivelsesrepublikkerne Donetsk og Luhansk i Donbass-regionen i det østlige Ukraine.

Alle kravene er indtil videre blevet afvist af Ukraine.