DHL-fly måtte foretage nødlanding: Så skete der noget helt vildt

Mathias Madsen

141 uger siden

|

08/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et DHL-fly gik bogstavelig talt fra hinanden efter en nødlanding i Costa Rica.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skete efter, at flyet ifølge The Daily Star i går blev tvunget til at lave en nødlanding i Costa Ricas største lufthavn; Juan Santamaria International Airport, som ligger nær hovedstaden i landet.

Ifølge officielle kilder gled flyet af landingsbanen efter nødlandingen og landede i græsset, hvor det bogstavelig talt gik fra hinanden i to dele, hvilket resulterede i, at lufthavnen var lukket det meste af dagen.

Lukningen påvirkede 32 ruteflyvninger til blandt andet USA, Canada og Europa, ligesom at det påvirkede tre fragtflyvninger.

Flyet var et fragtfly, og det var derfor kun de to piloter, som var ombord, og de blev ifølge en flyveleder i lufthavnen evakueret fra flyet. 

DHL har senere udtalt, at begge piloter er fysisk uskadte efter nødlandingen, men at "ét besætningsmedlem bliver medicinsk undersøgt som en forsigtighed."

Den lokale avis La Nacion har delt et billede af det ødelagte fly på Twitter.

Her kan man blandt andet se, at flyets hale er knækket af, men det skete først efter nødlandingen, som skyldtes, at flyets piloter opdagede en fejl i flyets hydrauliksystem. 

Ifølge Reuters foretog piloterne nødlandingen kort efter, at de var lettet fra Guatemala. 

DHL har udtalt, at de vil samarbejde med de relevante myndigheder om at udføre en undersøgelse, som skal fastslå, hvad der fik flyets hydrauliksystem til at fejle og flyets hale til at knække af.