Putins "hemmelige datter" undgår sanktioner: Se hendes vanvittige lejlighed

Mathias Madsen

135 uger siden

|

08/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er ikke kun Rusland som nation, der bliver ramt af sanktioner fra Vesten.

Dagens topnyheder

Enkeltpersoner, såsom landets præsident Vladimir Putin og landets udenrigsminister Sergej Lavrov, er også blevet ramt af vestlige sanktioner, som blandt andet betyder, at deres aktiver i udlandet er blevet indefrosset. 

For nyligt har blandt andre USA og Storbritannien ifølge TV2 meldt ud, at også Putin og Lavrovs døtre bliver ramt af de vestlige sanktioner.

Vidste du disse 15 ting om Vladimir Putin?

Sanktionerne betyder altså blandt andet, at Putins to døtre Katerina Tikhonova og Maria Vorontsovas aktiver bliver indefrosset. 

Det gælder dog ifølge The Daily Star ikke Putins "hemmelige datter;" 19-årige Luzia Rozova, som præsidenten angiveligt har sammen med den 45-årige russisk millionær Svetlana Krivonogikh.

Den unge kvinde undgår helt Vestens sanktioner og kan til gengæld få lov til at leve roligt videre i sin enorme luksuslejlighed, som det tyske ejendomsmæglerfirma Engel & Volkers har delt billeder af.

Lejligheden er næsten 450 kvadratmeter / Foto: Engel & Volkers

Lejligheden kan få selv de fineste palæer til at se usle ud, og den koster angiveligt 70.000 kroner om måneden i husleje inklusiv forbrug. 

De fleste af hendes naboer er del af Putins inderkreds og er derfor ramt af sanktioner ligesom Putin selv og hans to andre døtre. Lejligheden ligger i "et af de mest private lejlighedskomplekser i St. Petersburg."

Lejligheden befinder sig i et af St. Petersburgs mest eftertragtede kvarterer / Foto: Engel & Volkers

Den 450 kvadratmeter store lejlighed til en værdi af mere end 15 millioner kroners placering blev afsløret af en hackergruppe, og det tyske ejendomsmæglerfirma har altså senere delt billeder af den.

Foto: Engel & Volkers

Udover luksuslejligheden i St. Petersburg har Rozova også en villa i Monaco sammen med sin mor.

Guld og marmor er et gennemgående tema i lejligheden / Foto: Engel & Volkers

Den villa har en værdi af næsten 30 millioner kroner, og Krivonogikh menes at eje ejendomme for samlet cirka 660 millioner kroner. 

Hun er mor til Rozova, som der går rygter om, at hun fik sammen med Putin, men det er ikke bevist. 

Krivonogikh havde ifølge Metro et romantisk forhold med Putin op gennem 90'erne og 00'erne, og Rozova blev født i 2003, men Krivonogikh har aldrig afsløret, hvem den unge kvindes far er.

Rygtet om at Rozova er Putins datter skyldes desuden, at hun lignede Putin utrolig meget som barn. Eksperter har blandt andet udtalt, at hendes ansigt har 70,34 procents sammenfald med Putins.

Indtil for nyligt var Rozova aktiv på blandt andet Instagram, men hun har efter krigens start gjort sin konto privat.