Prins William var kun i ganske kort tid en tro kopi af sin mor, inden hans hårpragt stille og roligt begyndte at forsvinde.
Hans hår er ganske vist ikke vokset tilbage på mirakuløs vis, men på andre punkter er prins William ved at blive en mand, der i endnu højere grad ligner sin mor.
Sådan lyder det fra Daniela Elser, der er royal ekspert hos News.com.au.
Fredag blev der på prins William og prinsesse Kates sociale medier delt en syv minutter lang video af ham, der taler med to frontlinjemedarbejdere i Storbritannien.
Samme dag lancerede William en støttepakke til mentalt helbred hos personale og frivillige i Storbritanniens beredskabstjeneste.
Ifølge Daniela Elser var prins William både charmerende, ægte og naturlig, da han talte med de to medarbejdere, 24-årige Chloe Taylor og 27-årige Will Parish, i videoen.
Den royale ekspert skriver, at noget sprang i øjnene på hende, da hun så videoen. Den 39-årige William havde et øjeblik, og han fremstår som en dynamisk fremtidig leder, men også som en yderst sympatisk person.
I løbet af de seneste to uger har han holdt sin EarthShot-prisceremoni, som var en begivenhed, der skulle markere en årti lang forpligtelse til at finde løsninger på klimakrisen.
Derudover har han også præsenteret en eponym tv-serie i seks afsnit, talt på klimakonferencen COP26, og fandt også tid til at kigge forbi Bond-premieren. Alt sammen ved siden af hans sædvanlige liste over Royal Foundation-arbejde.
Hvad er kan virke overraskende er, at prins William tilsyneladende har valgt en mere ambitiøs strategi, der afviger fra den kongelige sti. Det er nemlig en strategi og vej, der er meget Diana-agtig.
Indtil for ikke så længe siden, var Williams offentlige person karakteriseret ved en vis stivhed og fåmælt kvalitet. Derfor var det også hans yngre bror, prins Harry, der i mange år var favoritten blandt de to.
Harry og hans nærværende grin, virkede som den mest naturlige arving til sin mor. Han puttede babyer, fortryllede menneskemængder og fik kameraet til at forelske sig i ham igen og igen og igen, skriver Daniela Elser.
Det var den yngre pris, der brød den royale vej, da han talte med journalist Bryony Gordon i 2017, hvor han talte åbent om sine problemer med mentalt helbred.
Det var også prins Harry, der udsendte en meget usædvanlig og personlig pressemeddelelse i 2016, da det kom frem, at han datede Suits-stjerne Meghan Markle.
Han var i mange år den elskværdige lillebror, mens William var den rigid og kedelig storebror. Men hvad William har gjort for nylig, og ser ud til at have til hensigt at fortsætte med at gøre, er at humanisere sig selv og åbne sig for folket.
I modsætning til sin bedstemor, der har urokkeligt har forudsagt kongelig uransagelighed, vil Storbritannien, når William indtager tronen, ikke blot få en leder, en også en mand, som de kender som person.
Han og prinsesse Kate har åbnet op, og i april udgav de en film for at fejre deres 10-års bryllupsdag. Denne film giver et overraskende intim, men dog scenestyret indblik i deres familieliv.
Og i maj, da Lord Dysons rapport om håndteringen af Dianas Panorama-interview blev frigivet, udgav William hidtil uset og følelsesladet videoerklæring, som han blandt andet delte på Twitter.
Hans stigende popularitet har ført til, at storebror har overhalet lillebror, når det kommer til popularitet, og derfor er der ifølge Daniela Elser ingen tvivl om, at prins William har overtaget prins Harrys plads i den britiske royale familie.