Brød reglerne: Nu skal hun betale 14.700 kroner

Julie Møller

193 uger siden

|

09/04/2021
Udland
Den norske statsminister Erna Solberg her sammen med Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den norske statsminister Erna Solberg her sammen med Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hun er blevet dømt for de regler, hun selv pålægger andre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I disse tider er de helt store fødselsdagsfejringer udskudt for mange. Forsamlingsforbuddet gør det svært at samles, og det kan blive dyrt, hvis forbuddet bliver brudt.

Det har Norges statsminister Erna Solberg. Hun skal betale en bøde på 20.000 norske kroner, ca. 14.700 danske kroner, i bøde for at have brudt coronareglerne i forbindelse med sin 60 års fødselsdag.

Det skriver det norske medie VG.

I stedet for at fejre fødselsdagen hjemme i Oslo, så rejste Erna Solberg og en del af hendes familie til skisportsstedet Geilo, hvor de lejede to hytter. I alt var de 13 personer.

To aftener spiste hele den store flok sammen og det var i strid med de norske corona-restriktioner. 

Turen har fået en markant kritik til at rejse sig, og Erna Solberg været fanget i en shitstorm. Det fik hende til at undskylde i et interview med den norske tv-kanal NRK

"Jeg, som hver eneste dag står og fortæller om smitteværn til det norske folk, burde kende reglerne bedre," udtalte statsministeren, inden hun understregede, at familien gjorde, hvad de kunne for at følge anbefalinger om at holde afstand. 

"Vi skulle ud at spise fredag, sådan at vi kunne spise sammen. I den tro, at det var den bedste måde at tage hensyn til smittefaren, med god afstand til hinanden."

"Det har jeg bare lyst til at beklage," siger Erna Solberg. 

Hun har samtidig lavet et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun også undskylder over for borgerne i Norge.

“Det er historisk”

Norge har nu en statsminister, der er blevet dømt for de regler, hun selv pålægger andre. Det er absolut ikke en god situation for Erna Solberg, slår VGs politiske redaktør Hanne Skartveit fast. Hun kalder bøden og situationen i Norge for “historisk”.