To børn såret i knivangreb på vej til skole

Mathias Nielsen

107 uger siden

|

05/12/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To piger er mandag morgen blevet angrebet med kniv af en gerningsmand i Illerkirchberg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere børn er mandag blevet såret efter et knivangreb på en skole i det sydvestlige Tyskland i byen Illerkirchberg , oplyser flere tyske medier ifølge TV 2.

Det drejer sig om to piger på 13 og 14 år, der blev stukket ned på vej til skole ved 7.30-tiden mandag morgen.

Begge piger har fået alvorlige, men ikke livstruende skader, skriver de tyske medier.

Den formodede gerningsmand flygtede efter at have stukket de to piger med kniv til et hus, hvor politiet anholdt vedkommende og to andre i huset.

Borgmester Markus Häußler fortæller, at han er "chokeret" over hændelsen, og at hans tanker netop nu går til de to skolepigers familier.

- De skal vide, at de ikke er alene, siger han.

Gerningsstedet er afspærret, og politiet efterforsker netop nu på stedet og ved huset, hvor anholdelserne fandt sted.

Der er ikke meldt noget ud om en eventuel relation mellem gerningsmand og de to piger endnu, ligesom der heller ikke er nogen melding om et eventuelt motiv.