Bodycam-optagelser af skoleskyderiet i Uvalde frigivet: Video fanger øjeblikket, hvor gerningsmanden blev skudt

Mathias Madsen

18 uger siden

|

13/08/2024
Bodycam-optagelser, 911-opkald m.m. fra ét af de værste skoleskyderier i USA's historie er blevet offentliggjort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

ADVARSEL: Videoer/lydklip i denne artikel kan virke voldsomme og/eller stødende for nogle læsere.

D. 24. maj 2022 gik tidligere elev på Robb Elementary School 18-årige Salvador Ramos ind på selvsamme skole i byen Uvalde i den amerikanske delstat Texas bevæbnet med skydevåben og skød vildt omkring sig.

Den unge mand havde netop skudt sin bedstemor i hendes hjem, og nu var han ankommet på skolen for at fortsætte sin massakre. På skolen nåede han at skyde og dræbe 19 elever og to lærere, og han sårede yderligere 17 personer, før han selv blev skudt og dræbt af politiet.

Fra den første politibetjent ankom til stedet, til politiet brød ind i det klasseværelse, hvor Ramos befandt sig og havde skudt de fleste af sine ofre, gik der hele 74 minutter.

I løbet af den mere end én time lange ventetid kom betjentene på stedet blandt andet i karambolage med flere civile - herunder forældre til børn på skolen - som forsøgte at komme ind på skolen for at redde børnene, men blev nægtet adgang af betjentene.

Imens blev 19 børn og to voksne slået ihjel inde på skolen, og det lokale politi i Texas har derfor siden fået stor kritik for deres håndtering af skoleskyderiet, som blandt andet førte til ændringer i politiets retningslinjer ifm. skoleskyderier.

Sagen er dog langt fra glemt i USA og særligt Texas, og nu er adskillige bodycam-optagelser, 911-opkald m.m. med tilknytning til skyderiet blevet offentliggjort i forbindelse med sagen.

Hør gerningsmanden blive skudt

På ét af de 911-opkald, som er blevet offentliggjort, kan man høre, at gerningsmandens onkel under skyderiet ringede til 911 i håbet om, at han kunne få lov til at tale med sin nevø og muligvis tale ham til fornuft.

"Der sker noget på Robb [red. Robb Elementary School]. Han er min nevø [...]. Det er ham, der skyder," indleder onklen grædende alarmopkaldet, hvori han blandt andet også siger: "Jeg tænkte, at måske vil han lytte til mig [...]. Måske ville han stoppe, eller noget. Overgive sig."

Du kan høre hele alarmopkaldet i en video, som mediet BBC har offentliggjort, ved at trykke her.

OBS: I videoen er der også bodycam-optagelser fra skyderiet.

Udover 911-opkald, er der også blevet offentliggjort en lang række bodycam-optagelser, som du kan se nogle af længere nede i artiklen.

Der er blandt andet blevet offentliggjort en bodycam-optagelse fra én af de betjente, som var inde på skolen, da den 18-årige gerningsmand blev skudt og dræbt.

På optagelsen ser man ikke gerningsmanden, men man kan høre de mange skud, som tager livet af gerningsmanden. Inden skuddene kan man høre betjenten råbe: "Pas på! De kommer til at skyde gennem væggen!"

Denne optagelse kan ses ved at trykke her (minuttal 01.04 - 01.29).