Bizart dødsfald: Mand dræbt af hane

Henrik Rothenbücher

134 uger siden

|

26/05/2022
Udland
Foto: shutterstock.com
Foto: shutterstock.com
En mand er omkommet efter, at hans hane stak ham i lysken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det lyder helt utroligt, men den er god nok.

En indisk mand har mistet livet, efter at han blev stukket i lysken af et knivblad, der sad fast på den ene fod af hans kamphane.

Det er det lokale politi der har oplyst om det bizarre uheld, og kunne ligeledes tilføje at manden ejede selv hanen, med det formål at bruge den i hanekamp.

Politiet har sidenhen startet en større efterforskning af sagen, og søger i øjeblikket 15 andre personer, der skulle have været involveret det hanekamps-arrangement, der endte med at koste manden livet.

Hanekamp er nemlig ulovligt i Indien, og har været det siden 1960, men finder angiveligt stadig relativt ofte sted.

Disciplinen er ulovlig i store dele af verden, da konceptet de fleste steder betragtes som dyrplageri. I hanekamp kæmper to haner nemlig til døden, mens tilskuere til det brutale show sætter penge på udfaldet.

Ofte, som i dette tilfælde, er hanerne udstyret med et langt knivblad ved fødderne, og det var netop dette knivblad, der skar hul i den afdøde mands lyske.

Selvom manden blev hastet på hospitalet, var der ikke noget at gøre, da han døde af blodtab, før han overhovedet nåede frem.

Selvom episoden der udspillede sig, lyder nærmest total usandsynlig, er det ikke første gang, at en person bliver dræbt af sin egen hane i landet.

Det samme skete nemlig sidste år, hvor en haneejer ligeledes blev stukket ihjel, med en kniv rundt om hanens fod.