SSI melder ud: Høj risiko for smitte med abekopper blandt denne gruppe danskere

Nicolai Busekist

134 uger siden

|

25/05/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Statens Serum Institut har meldt ud, at særligt én gruppe personer er i høj risiko for smitte med abekopper.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Statens Serum Institut (SSI) har i en ny vurdering gjort det klart, at de mener, at der er en lav risiko for, at der kommer til at ske en spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark.

Dog har de også slået fast, at deres vurdering er, at der er en højere risiko for spredning blandt en særlig gruppe danskere.

Sådan lyder det fra Statens Serum Institut i en ny pressemeddelelse.

"Der er dog høj sandsynlighed for spredning blandt personer med flere seksualpartnere - herunder blandt mænd, der har sex med mænd i udlandet," lyder det fra Statens Serum Institut i den nye risikovurdering.

Dog er det også deres vurdering, at den konsekvens, der vil ske ved en øget smittespredning i denne gruppe, er lav. Det skyldes naturligvis, at der er en lav sandsynlighed for, at man vil opleve et alvorligt forløb med abekopper i Danmark.

Ydermere er den seneste melding fra instituttet, at der fortsat kun er to danskere, der er bekræftet smitte med abekopper. I begge tilfælde er der tale om mænd.

Første tilfælde af abekopper hos en dansk person blev bekræftet mandag. Tirsdag blev det af SSI meldt ud, at man havde fundet endnu en person, der var smittet med abekopper. Begge havde været på rejse i Spanien.

Det kan dog ikke udelukkes, at der i den nærmeste fremtid vil blive meldt ud om nye smittetilfælde, da der på nuværende tidspunkt er tre personer, der er ved at blive undersøgt for smitte.

Abekopper, der er en sygdom, der normalt kun er at finde i Central- og Vestafrika, er i løbet af de seneste dage blev bekræftet fundet i flere lande i Europa.