Biologilærer nægtede at sige dette: Nu beskyldes hun for transfobi

Nicolai Busekist

171 uger siden

|

06/08/2021
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
En biologilærer er blevet beskyldt for transfobi, efter at hun har forsvaret brugen af udtryk som 'gravid kvinde' og 'mand og kvinde'.

Dagens topnyheder

Carole Hooven, der underviser i biologi på Harvard, er kommet i modvind på nettet og hos sin egen kollega. Det sker efter en optræden på Fox News, hvor hun sagde, at biologisk sex er ægte, og hvor hun forsvarede brugen af udtryk som 'gravid kvinde' og 'mand og kvinde'.

Det skriver Fox News.

"Ideologien ser ud til at være, at biologi ikke er lige så vigtigt som, hvordan nogen føler om sig selv eller føler, at deres køn er," udtalte Carole Hooven på 'Fox & Friends'.

"Fakta er, at der er to køn: der er mænd og kvinder. Og disse køn er udpeget af den type kønsceller, vi producerer," fortsatte hun.

Derudover nægtede hun at bruge udtrykket 'gravide personer'. Hun holder fast i, at det korrekte udtryk er 'gravide kvinder', eftersom det er kvinder, der kan blive gravide.

Hun lagde heller ikke skjul på, at hun er frustreret over, hvor meget, det fylder. Hun mener nemlig, at det har infiltreret videnskaben, ligesom det 'i nogen grad' har infiltreret hendes klasseværelse.

"Jeg har følt mig temmelig frustreret i løbet af de sidste fem år eller deromkring. Det er sket gradvist. Denne form for ideologi har infiltreret videnskaben. Det infiltrerer i nogen grad mit klasseværelse," udtalte hun.

På trods af, at hun er bekymret over, at de studerendes politiske korrekthed er stigende, insisterede hun på, at hun altid er respektfuld.

"Vi kan godt behandle mennesker med respekt og respektere deres kønsidentiteter og bruge deres foretrukne pronomen," sagde hun, og fortsatte:

"Så at forstå fakta om biologi forhindrer os ikke i at behandle mennesker med respekt," lød det fra Carole Hooven.

Hun tilføjede også, at hun mener, at andre lærere, professorer m.m. ikke bør holde sig fra at bruge bestemt udtryk, fordi de er bange for, hvilken reaktion, det vil afføde.

"Og den frygt er baseret på virkeligheden. Folk finder disse udtryk stødende, de klager på de sociale medier, de gør folk til skamme og truer endda med at få folk fyret," sagde hun.

"Så det er ikke underligt, at mange mennesker trækker sig og giver efter for det sociale pres. Men vi gør elever og offentligheden en stor bjørnetjeneste, og vi opdeler befolkningen," fortsatte hun.

Carole Hooven, der er forfatter til en bog om testosteron, underviser i 'Human Evolutionary Biology' på Harvard, og deltog i et segment af 'Fox & Friends', der er dedikeret til at diskutere, hvordan medicinske skoler er blevet politiske korrekte.

Ikke alle har dog taget lige godt imod det. En af dem, der ikke har taget imod det, er Laura Simone Lewis, der er direktør for Diversity and Inclusion Task Force i Harvards afdeling for Human Evolutionary Biology.

Lewis, der på Twitter kalder sig selv for en 'blød feministisk havfrue', kaldte Hoovens forsvar af videnskaben for 'farligt'.

"Jeg er rystet og frustreret over de transfobiske og skadelige bemærkninger fra et medlem af min afdeling i dette interview med Fox and Friends," skriver hun i et opslag på Twitter.

"Jeg respekterer Carola som kollega og videnskabsmand. Men dette farlige sprog fastholder et system til forskelsbehandling af ikke-cis-folk inden for lægesystemet. Det er direkte imod vores Task Force-arbejde, der har til formål at skabe et sikkert rum for forskere af alle kønsidentiteter og køn," fortsætter hun i et nyt opslag.