Baby blev født med sorte pletter: Så kom beskeden fra lægerne

Mathias Busekist

50 uger siden

|

01/01/2024
Udland
Foto: Kara Little/Facebook
Foto: Kara Little/Facebook
Forældrene blev efterladt chokerede, da han blev født.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Kara Little fra Atlanta i USA fødte sin søn Dylan for syv år siden, blev hun og lægerne efterladt chokerede.

De kunne nemlig se, at han var dækket af store, sorte pletter, som lægerne kunne konstatere, var en sjælden hudsygdom kaldet melanocytær nevus.

Han havde blandt andet et mærke på ryggen, som lægerne ønskede at operere, hvilket dog krævede, at Dylan skulle have transplanteret hud fra andre dele af kroppen.

I kølvandet af dette valgte Kara at dokumentere hans rejse.

Det skriver The Telegraph.

Foto: Kara Little/Facebook

I takt med, at Dylan blev ældre, fik han foretaget flere komplicerde operationer, hvilket krævede, at han fik implantater under huden, så hans hud kunne strækkes, da der ellers ikke ville være hud nok til transplantationerne. 

Implantaterne blev gradvist forstørret, så han til sidst havde hud nok til at dække den store plet, der dækkede ryggen. 

I kølvandet af 26 operationer havde man fjernet lidt over halvdelen af Dylans pletter. 

Grunden til, at lægerne ønskede at fjerne dem, er, at der er stor risiko for, at de vil udvikle sig til hudkræft.

Foto: Kara Little/Facebook

Dylans mor fortæller naturligvis, at hun for alt i verden håber, at det ikke sker, og at de gør, hvad de kan.

"Vi krydser fingre for, at mærkerne aldrig udvikler sig til kræft, men det kan ske når som helst," siger hun, hvorefter hun udtaler:

"Han bliver opereret hver tredje til sjette måned, afhængigt af, hvilken del af kroppen, det er."

I dag er Dylan sund og rask, og han nyder at gå i skole.

Han er dog klar over, at han ser anderledes ud, og at han har en sygdom, som når som helst kan udvikle sig til kræft. 

"Vi forsøger at gøre det, der er bedst for ham. Vi ønsker at give ham det længste og mest lykkelige liv, vi kan. Dylan overrasker mig konstant, da han altid har et smil på læben, og han tror simpelthen, at han ejer hospitalet. Alle sygeplejerskerne kender og elsker ham," siger Kara slutteligt til The Telegraph.