Bizar ulykke: 82-årig mand dræbt af flyvende ko

Henrik Rothenbücher

51 uger siden

|

30/12/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den bizarre ulykke fandt sted mens den 82-årige mand stod og tissede ud i naturen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en bizar og tragisk ulykke blev en 82-årig pensionist i Indien, hr. Shivdayal Sharma, dræbt, mens han stod og urinerede tæt på togskinnerne i den indiske by Alwar, Rajasthan.

Mens han stod der og trådte af på naturens vegne, blev han pludselig ramt af en flyvende ko, der dræbte ham på stedet.

Koen var selv få sekunder før blevet ramt af et eksprestog, der havde sendt den 30 meter op i luften, og Hr. Sharma nåede aldrig at se den komme, før han blev ramt og døde. Det skriver flere indiske medier heriblandt Straits Times.

Endnu en tissende mand var tæt på at blive ramt

Mens det endte fatalt for Hr. Sharma, var det også tæt på at gå meget galt for en anden mand, der ligeledes stod og tissede i nærheden. Straits Times skriver, at den anden mand kun snævert undgik at blive ramt af det flyvende dyr.

Køer rammes jævnligt af tog

Mens det hører til sjældenhederne, at mennesker bliver ramt af flyvende køer, så er chancen for det alligevel større i Indien end mange andre steder.

Det indiske medie skriver nemlig, at køer jævnligt bliver ramt af tog. I 2022 blev omkring 13.000 køer ramt af et tog, hvilket ifølge dem er en stigning på 24 % i forhold til 2019.

Mange kvægejere i Indien lader deres kvæg græsse på græsplæner langs jernbaneskinnerne eller driver dem over skinnerne, hvilket øger risikoen for sådanne ulykker. Som reaktion på hyppig overtrædelse af kvæg har jernbaneminister Ashwini Vaishnaw annonceret planer om at opføre hegn eller grænsemure langs skinnerne i udsatte områder, sammen med andre foranstaltninger som fjernelse af affald og vegetation for at holde køerne væk.