På University of Queensland i Australien har et eksperiment, der startede i 1927, sat en helt ny standard for tålmodighed.
Det såkaldte pitch drop-eksperiment, der undersøger den ekstreme viskositet af materialet pitch, har nu kørt i næsten 100 år – og er langt fra afsluttet.
Hvad er pitch drop-eksperimentet?
Professor Thomas Parnell satte eksperimentet i gang for at vise, at materialer, der virker faste, også kan være væsker – bare meget langsomme til at flyde.
Nøglen ligger i begrebet viskositet, som beskriver, hvor modstandsdygtig en væske er over for at bevæge sig.
Vand har for eksempel lav viskositet og flyder nemt, mens sirup eller lim er langt mere viskøse. Pitch, som eksperimentet handler om, er ekstremt viskøst – faktisk så tyktflydende, at det ser og føles fast, selvom det teknisk set er en væske.
I 1927 opvarmede Parnell pitch, hældte det i en tragt og lod det køle og størkne i tre år. I 1930 skar han tragten fri, så tyngdekraften kunne begynde at trække væsken nedad.
Resultatet er et eksperiment, hvor hver dråbe tager omkring et årti at falde.
Langsomme milepæle
Siden starten er der kun faldet ni dråber pitch, med den seneste i 2014. Den tiende dråbe forventes at falde inden slutningen af 2020’erne. I en sjælden hændelse i 2014 smeltede to dråber sammen, hvilket skabte et mere uventet dryp.
Pitch drop-eksperimentet, der oprindeligt var tænkt som en simpel demonstration, er i dag blevet et ikon. Det minder os om, hvor tålmodighed og vedholdenhed kan afsløre nye sider af videnskaben.
For dem, der er nysgerrige, kan eksperimentet følges live online – en fascinerende mulighed for at være vidne til en dråbe i historien.