Alan parkerede sin bil korrekt: Kom tilbage til modbydelig besked i forruden

Henrik Rothenbücher

188 uger siden

|

14/05/2021
Udland
Foto: Alan Turner
Foto: Alan Turner
En far fik en blodstyrtning af en anden verden, da han fandt den fuldstændige vanvittige seddel i forruden på sin bil.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid lige nemt, at finde en fornuftig p-plads til den firehjulede.

Hvad enten at man må lede længe efter en p-plads, glemmer at stille p-skiven eller parkerer umuligt skævt, så andre hverken kan komme ud eller ind, så er der rigeligt med udfordringer, når man skal stille bilen.

Men selv når man gør det hele rigtigt, så er der stadigvæk nogle, der kan blive ualmindeligt sure, hvilket Alan Danner fra den engelske by Reading oplevede, da han skulle smide bilen under en shoppetur, skriver Daily Mail. 

For da familien steg ud af bilen, havde en anden forsmået bilist holdt et skarpt øje på Alan, konen og parrets 23-årige datter Paige, hvilket havde fået den anonyme rappenskralde til at efterlade en ubehagelig seddel i forruden.

"Du vil blive anmeldt for at benytte en handikapplads. Jeg så dig og din datter stige ud af bilen, og gå fra p-pladsen uden tegn på handikap. Jeres egoistiske handling har stjålet pladsen fra en anden handikappet," står der på seddelen, som var lagt i forruden af Alans bil.

Alan Tanner (tv.) blev rasende, da han kom tilbage til sin lovligt parkeret bil, hvor en bilist havde fået ondt i røven. Foto: Alan Tanner

Det var denne seddel i forruden, der fik Alans temperament til at koge over. Foto: Alan Tanner

Og selvom at det er helt rigtigt, at familien parkerede på den blå parkeringszone for handikappede, så er Alans datter Paige Danner rent faktisk handikappet.

Datteren lider nemlig af en kromosomfejl, hvilket betyder, at den 23-årige datter ser meget yngre ud på afstand, men har konstant brug for pleje. Af samme grund har familien også et gyldigt handikapskilt i forruden, og må parkere lovligt på handikappladser.

Den 23-årige datter Paige Tanner er mentalt handikappet og har brug for konstant pleje. Foto: Paige Tanner

"Jeg kunne godt tænke mig, at de som skrev sedlen brugte en uge sammen med vores datter, så de kunne forstå, hvorfor at vi har et handikapskilt," siger Alan Tanner til Mirror. På Facebook har faderen lagt et opslag ud, hvor han beder om lidt mere sympati og forståelse fra den obsternasige bilist.

"Lad vær med at døm os, medmindre at du kender alle detaljerne i sagen. Paige er ikke nogen ung pige, men en 23-årig kvinde, som er alvorligt og mentalt handikappet og kræver pleje døgnet rundt. Det håber jeg, at den som har skrevet sedlen nu forstår," skriver Alan Tanner i sit opslag.