Advarer Putin: Gennemfør ikke din plan

Mathias Nielsen

121 uger siden

|

24/08/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder kommer med en klar advarsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vladimir Putin har haft mange planer gennem de seneste 6 måneder, hvor krigen i Ukraine har været en realitet. Den første var at overtage Ukraine på maksimalt et par uger, hvilket dog ikke lykkedes. En af de seneste på stammen er planen om at stille krigsfanger for retten i havnebyen Mariupol, som er under russisk kontrol.

Denne plan advarer FN nu om at gennemføre. FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) siger, at krigsfangerne ikke vil få den påkrævede retmæssige beskyttelse og en retfærdig rettergang, hvorfor eventuelle retssager vil være en krigsforbrydelse.

De russisk-støttede myndigheder i Mariupol er øjensynligt ved at installere metalbure i en sal, som skal danne ramme om en 'international domstol'. Sådan lyder det fra Ravina Shamdasani, der er talsperson for OHCHR.

- Dette er er ikke acceptabelt. Det er ydmygende, siger hun med henvisning til fotos af metalbure i Mariupols store koncertsal, hvor fanger øjensynligt skal sidde indespærret.

Shamdasani uddyber, at der også er bekymring i FN over retssager mod russiske krigsfanger. En brite, en kroat og en svensker risikerer dødsstraf efter anklager om at kæmpe for Ukraine som lejesoldater.

Alle tre er blevet tiltalt ved en domstol i den selverklærede Folkerepublik Donetsk. De blev taget til fange i netop Mariupol, som tidligere har været centrum for voldsomme kampe mellem russiske og ukrainske tropper.

Yderligere to britere blev også tiltalt mandag, men risikerer ikke dødsstraf. Alle fem nægter sig skyldige i anklagerne ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, skriver Ekstra Bladet.