Årgang 0-stjerne med overraskende afsløring: 'Vi er blevet gift'

Henrik Rothenbücher

149 uger siden

|

08/02/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Årgang-0-stjernen havde valgt at lade sig gifte helt hemmeligt med sin kæreste.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Årgang 0 er en dansk dokumentarserie, der blev sendt på TV 2. I denne serie fulgte man den første generation i det nye årtusinde - deraf navnet på serien.

Serien fulgte fire børn og deres familier. Kameraholdet har været med siden de blev født i år 2000, og helt frem til starten på deres voksenliv.

Ét af de børn, der har været med fra start til slut, er den i dag 22-årige Stephanie Siguenza. Hende og hendes familie har danskerne derfor haft mulighed for at følge på godt og ondt gennem mange år.

Tidligere i år fyldte Stephanie Siguenza 22 år, men det er ikke det eneste, der har været at fejre på det seneste for den kendte Årgang 0-stjerne.

Foto: Instagram

I et opslag på Instagram har hun nemlig afsløret, at hun blev gift med sin kæreste, nu ægtemand, Jeff Henckel. Det unge par sagde ja til hinanden den 2. februar. Det er derfor omtrent en uge siden, at de blev gift.

På Instagram har Stephanie Siguenza delt en række billeder fra den store dag, hvortil hun også har skrevet en simpel billedtekst:

"02/02-2022. Os to resten af vores liv," skriver den 22-årige Stephanie, hvilket hun følger op med et rødt hjerte.

Stephanie Siguenza og Jeff Henckel har dannet par i tre år, og nu mente de altså, at det var på tide, at de fik sagt ja til hinanden.

Foto: Instagram

Noget tyder på, at der har været tale om en relativt impulsiv beslutning. I slutningen af sidste år forklarede Stephanie nemlig, at hun og Jeff endnu ikke havde sat sig fast på en dato for deres bryllup.

Fremadrettet skal det unge par huske på datoen 2. februar, da de på denne dato kan markere deres bryllupsdag.