Jes Dorph melder ud: Vil genoptage sag mod TV 2

Mathias Nielsen

149 uger siden

|

08/02/2022
Gossip
Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix
Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix
Den tidligere vært er ikke tilfreds med afgørelsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sagen om Jes Dorph-Petersens fyring er ikke slut endnu.

I januar sidste år blev Jes Dorph-Petersen fyret efter TV 2s interne advokatundersøgelse, hvor to tidligere praktikanter indberettede seksuelle krænkelser fra hans side, som skulle have fundet sted for omkring 20 år siden.

Den advokatundersøgelse var Jes Dorph-Petersen så utilfreds med, at han klagede både til Advokatnævnet og Datatilsynet.

Og nu vil han have sidstnævnte klagesag til at gå om igen.

Til B.T siger Jes Dorph, at “han har begæret delvis genoptagelse af sagen, for der er to helt afgørende præmisser, som jeg mener, Datatilsynet har misforstået.”

I sidste uge afgjorde tilsynet, at selve TV 2s advokatundersøgelse var fuldt lovlig, men at den dog blev foretaget på en “alvorligt kritisabel måde.”

Der var eftersigende ikke ordenligt styr på datasikkerheden til at behandle de personfølsomme oplysninger, som der kom frem i undersøgelsen.

Desuden var Jes Dorph ikke orienteret korrekt omkring disse. Jes Dorph mener dog grundlæggende ikke, at TV 2 havde “nogen som helst ret” til at lave advokatundersøgelsen af seksuelle krænkelser på tv-stationen og dermed rode rundt i hans privatliv.

Det mener Datatilsynet dog i deres nylige afgørelse. Og det er denne konklusion, som Jes Dorph er uenig i.

For ifølge ham havde han for det første ikke juridisk tilknytning til TV 2 på tidspunktet for advokatundersøgelsen, da han var ansat gennem Nordisk Film, som kun producerede programmer til TV 2.

Derudover mener Jes Dorph-Petersen heller ikke, at TV 2 og advokatfirmaet måtte undersøge eventuelle retskrav imod ham.

Disse ting gør tilsammen at Jes Dorph ikke mener, at afgørelsen er korrekt.

Men det er dog ikke den eneste sag, som Jes Dorph vil køre.

“Jeg overvejer fortsat at anlægge en civilretlig sag mod TV 2 og advokatfirmaet Norrbom Vinding. Men det er en lang, besværlig og dyr proces, så derfor er jeg ikke sikker på, at jeg gør det endnu, men jeg taler med flere advokater om det,” siger han.