66-årig kvinde troede, at larm i køkkenet kom fra hendes søn: Fik sit livs chok, da hun opdagede hvem lyden kom fra

Henrik Rothenbücher

162 uger siden

|

12/11/2021
Udland
Foto: Privatfoto/ Laurel-Rose von Hoffmann-Curzi
Foto: Privatfoto/ Laurel-Rose von Hoffmann-Curzi
Laurel-Rose fik sig et ordentligt chok, da hun en tidlig morgen gik ned til køkkenet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Laurel-Rose von Hoffmann-Curzi og hendes familie ejer en hytte ved Lake Tahoe i Californien. 

Her har især Laurel-Rose brugt en del tid under coronapandemien, da hun er kræftsyg. Derfor har hytten været et rart tilflugtsted, for at undgå smitte.

For nylig befandt familien sig også i hytten - og en tidlig morgen, fik Laurel-Rose sig sit livs chok.

Det skriver CNN.

Den 66-årige kvinde vågnede ved, at hun kunne høre lyde fra køkkenet. Hun troede at de 'bumpende' lyde kom fra hendes søn, men hun besluttede sig for at se efter i køkkenet. 

Her opdagede hun hurtigt at lydene ikke kom fra hendes søn - men derimod fra en kæmpestor bjørn, der havde fundet vej ind i familiens køkken.

Det er nok ikke sådan en fætter, man har mest lyst til at støde på i køkkenet om morgenen. Dette er ikke den omtalte bjørn, men et genrefoto. Foto: Shutterstock

Laurel-Rose og bjørnen opdager hinanden på omtrent samme tid og herefter gik det stærkt.

"I samme øjeblik, det gik op for mig, at det var en bjørn, opdagede den, at jeg var et menneske. Og så gik den til angreb," fortæller Laurel-Rose om den dramatiske morgen i køkkenet.

Flået op 

"Jeg skreg og skreg og skreg," fortæller hun om mødet med bjørnen.

Laurel-Rose når lige at se bjørnens pote, der ender med at ramme hende i ansigtet.

Foto: Privatfoto/ Laurel-Rose von Hoffmann-Curzi

"Herefter føltes det bare, som om min krop blev flået fra hinanden," fortæller hun.

Heldigvis endte Laurel-Rose med at få smidt et tæppe i hovedet på bjørnen, og kort efter flygtede den, da Laurel-Roses mand og søn kom ilende til på grund af det store postyr.

Dog havde Laurel-Rose pådraget sig en del skader under det heftige møde med bjørnen, så hun måtte straks en tur på hospitalet. En ambulance ankom til stedet allerede 10 minutter senere. 

Familien er nu vendt retur til deres hjem i Orinda øst for San Fransisco, hvor de bliver indtil bjørnen er fanget. Så længe den fortsat er på fri pote i området, holder familien sig væk.

"Det vil være farligt for os, fordi bjørnen kender hytten og ved, at der er mad, hvordan den skal komme ind, og den er ikke bange for mennesker," forklarer hun.

Dette er familiens hytte, som bjørnen brød ind i. Da Laurel-Rose opdagede den, havde den åbnet fryseren, som den var i færd med at tømme. Foto: Privat

 

Foto: Privatfoto/ Laurel-Rose von Hoffmann-Curzi.

Skovmyndigheder har sat en bjørnefælde op i nærheden at hytten, hvor man ved hjælp af DNA vil sikre sig, at det er den rigtige bjørn der bliver indfanget. Planen er, at bjørnen skal aflives, da den har udvist agressiv adfærd og angrebet et menneske.