52-årig forsvarer seksuelt overgreb mod sin søn: 'Jeg gik i søvne'

Mathias Busekist

71 uger siden

|

10/08/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 52-årige er sågar tidligere anklager.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På den "rigtige" side i Landsretten i Lübeck, vil man ofte kunne finde en 53-årig mand. Men nu er rollerne byttet om.

Anklagemyndigheden i Kiel har nemlig rejst tiltale mod en af deres egne kolleger.

Det kan JydskeVestkysten således bekræfte, da de har fået fat i anklageskriftet.

Den 52-årige mand er tidligere anklager ved statsadvokaturen i Lübeck, men er nu i stedet mistænkt for at have begået et voldsomt seksuelt overgreb i foråret 2019.

Det fremgår ifølge JydskeVestkysten af anklageskriftet, at det var hans egen søn, han udsatte for overgrebet.

Derudover er der nu sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt han er egnet til at blive straffet.

I sit forsvar fortæller den 52-årige mand, at han skulle være gået i søvne på tidspunktet, hvor overgrebet mod hans søn fandt sted.

Han fortæller, at han i den forbindelse heller intet kan huske.

"I vidt omfang er det hævet over al tvivl, at en handling har fundet sted. Spørgsmålet er blot, hvilken tilstand den tiltalte befandt sig i," siger Axel Bieler, som er talsmand for anklagemyndigheden i Kiel.

Mandens daværende hustru anklagede sin mand for netop at have misbrugt parrets dengang otteårige søn.

Dengang skulle manden også have sagt, at han ikke kunne huske noget, men alligevel valgte han at anmelde sig selv.

Det er endnu uvidst, hvornår sagen starter ved Landsretten i Lübeck.