4-årig dreng fundet livløs i baghaven: Dræbt af familiens hund

Kristine Bugbee

351 uger siden

|

27/03/2018
Udland
Arkivfoto.
Arkivfoto.
En dreng på fire år har mistet livet, efter at familiens hund pludselig gik til angreb på ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kun fireårig dreng blev søndag eftermiddag bidt til døde af en hund i Texas, USA. Det skriver lokalmediet ksat.com.

Drengen Noah Trevino legede i sin baghave i Bexar County, da det pludselig gik helt galt.

Ifølge politichef Javier Salazar var familiens hund lænket til et træ i haven, da drengen bevægede sig over til den, hvorefter den gik til angreb.

- Det ser ud til, at barnet muligvis er kommet for tæt på hunden, oplyser Javier Salazar.

- Et af familiemedlemmerne kiggede ud i baghaven og så, at hunden havde sin mund rundt om den lille drengs nakke og rystede ham, tilføjer politichefen.

Lidt efter lå Noah Trevino livløs på jorden. Hans familie forsøgte at redde ham med førstehjælp, men der var intet at stille op.

Drengen blev hastet til hospitalet i en helikopter, hvor han blev erklæret død. 

Javier Salazar håber, at sagen kan bidrage til at skabe opmærksomhed omkring faren ved at lade små børn omgås dyr uden opsyn. Et barn bør aldrig efterlades alene med en hund, understreger han.

- Dette var en familiehund. Selvom hunde ikke viser tegn på aggression, så kan de til tider være uforudsigelige. Derfor er det bedst at være meget opmærksom, når man har med et lille barn og en hund at gøre på samme tid, siger han.

Hunden, der beskrives som et stort gadekryds, er blevet aflivet af Bexar County Animal Control efter den sørgelige episode.

22-årig kvinde overhørte kæk mands telefonsamtale i toget: Så ringede hun til politiet