25-årig mor forlod landet for at blive medlem af ISIS: Det kom hun hurtigt til at fortryde

Nicolai Busekist

171 uger siden

|

11/09/2021
En 25-årig mor besluttede sig for at forlade landet for at tilslutte sig ISIS. Det endte hun med at fortryde

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde, der forlod sit hjem med sin søn, for at slutte sig til ISIS, er blevet tilbageholdt i Tyrkiet, efter at være flygtet fra terrororganisationen. Nu risikerer hun at blive sendt tilbage til Syrien.

25-årige Tareena Shakil forlod sit hjem i Burton-on-Trent i Staffordshire. Da hun rejste, forklarede hun til sin familie, at hun tog på ferie i Spanien med sin søn.

Det viste sig dog slet ikke at være tilfældet. Derimod forlod hun England for at rejse til Syrien, hvor hun ville tilslutte sig ISIS. Da hun på ulovlig vis krydsede grænsen til Raqqa i Syrien, sendte hun en SMS til sin familie.

"Først var der ingen, der mistænkte noget, men så sagde hun, at hun var ved grænsen til Syrien. Hun sendte os beskeder om, at hun var rejse afsted til sit nye liv, og at hun var blevet radikaliseret," forklarede hendes bror Tareem Shakil.

Angiveligt oprettede Tareena en Facebook-side, hvorpå hun skrev, at hun var en 'slave til Allah'. Tareenas nye liv som medlem af ISIS gik dog ikke helt som planlagt.

Ifølge Tareem sendte hun en 

 til sin far, hvori hun bad om hjælp. Det gjorde hun allerede kort efter, at hun var blevet en del af terrororganisationen.

'Please. Hjælp mig. Jeg begik en dum fejl. Please, far, vil du ikke komme og hente mig?' skrev hun angiveligt til sin far.

"Han planlagde at tage derud, men hun flygtede selv. Hun tænkte, at hun hellere ville dø, mens hun forsøgte at komme væk," sagde Tareem.

Tareena var blevet tvunget til at gifte sig med en ISIS-kriger, så hun flygtede fra organisationen, hvorefter kun krydsede grænsen til Tyrkiet, skriver Daily Mail.

Nu bliver Tareena tilbageholdt i den tyrkiske grænseby Gaziantep. Hendes far er fløjet til byen med hendes britiske fødselsattest i et forsøg på at få sin datter med tilbage til England.

At vende tilbage til England er dog potentielt set ikke en mulighed for Tareena, eftersom hun krydsede grænsen til Syrien på ulovlig vis. Derfor har Tyrkiet rettighederne til at sende hende tilbage til Syrien.

"Tareena har ikke en automatisk ret til at vende tilbage til Storbritannien. De tyrkiske myndigheder kan beslutte at sende hende tilbage til Syrien," siger en kilde fra Udenrigsministeriet til Daily Mirror.

"Hun kom ulovligt ind i Syrien, og den normale handling er at sende illegale immigranter tilbage til det land, de er kommet fra. Det er usandsynligt, at hun vil blive sendt til Syrien, men det er ikke umuligt. De er i frontlinjen af krigen med ISIS, og vil vise hende sympati."

Hvis hun får lov til at vende tilbage til Storbritannien, vil hun blive afhørt om potentielle terrorforbrydelser og sat på i 'de-radikalisering'.