24-årig mand ville forlænge sit 'vedhæng' med vægtskive: Endte med at gå helt galt

Nicolai Busekist

64 uger siden

|

26/09/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 24-årig personlig træner ville forlænge dit 'vedhæng', hvilket han brugte en vægtskive til. Det gik dog slet ikke, som han havde regnet med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man kan bruge vægtskiver til rigtig mange ting, men at forlænge sin ven mellem benene, er ikke en af dem. Det fandt en personlig træner ud af på den hårde måde, da hans forsøg på netop dette gik grueligt galt.

Ifølge Daily Star endte den 24-årige mand fra Indien med at sidde fast. Hvad det betyder er, at hans vedhæng endte med at sidde fast i en vægtskive med en vægt på 3 kg.

Den bizarre historie er blevet beskrevet af læger i tidsskriftet Urology Case Reports. Her fremgår det, at han gjorde et forsøg på at 'transformere' sit vedhæng, som han havde gjort det med sine andre muskler.

Det fik ham til at udtænke og udføre en farlig plan. Han førte sit vedhæng ind i hullet i vægtskiven, mens den var slap. Derefter formåede han at gøre den hård, så han efterfølgende ville kunne løfte vægten ved hjælp af den.

Selvom han efter kort tid oplevede 'mild smerte og hævelse', valgte han at ignorere det. I stedet for at stoppe op, så fortsatte han med at 'træne sit vedhæng'. Der gik dog ikke lang tid, inden det blev enormt smertefuldt for den unge mand.

"Efter et stykke tid, da intensiteten af smerte og hævelse steg, forsøgte han at fjerne vægtskiven, men kunne ikke. Han gik i panik og besluttede at besøge lægen," fremgår det af rapporten.

Da han endelig besluttede at tage på hospitalet, var han ledsaget af pårørende. Det fremgår dog ikke, hvem de pårørende var.

Selvom han længe havde haft smerter i sit vedhæng, tog han først på hospitalet to timer efter, at han forsøgte at 'træne' sin bedste ven. I rapporten fremgår det, at han ankom på hospitalet med sit vedhæng 'fængslet' i vægtskiven.

Der skulle både smertestillende creme, medicin og kirurgiske indsatser til for at reducere hævelsen tilstrækkeligt, så lægerne til sidst kunne få fjernet den 3 kg tunge vægtskive.

Det kunne være endt helt galt for den unge mand, hvis han ikke var taget på hospitalet, da vægtskiven blokerede for blodforsyningen til hans vedhæng.

I værste fald kunne det have resulteret i penisnekrose, som er en sjælden form for koldbrand. Dette kan medføre, at der er behov for enten en hel eller delvis amputation.