16 børn blev inviteret til fødselsdag, men ingen kom: Så dukkede politiet op

Henrik Rothenbücher

166 uger siden

|

18/10/2021
Udland
Privatfoto
Privatfoto
Der var i første omgang ingen, der dukkede op til Glenns fødselsdag. Der skete dog noget, da moren lavede et opslag på Facebook.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Glenn Buratti havde glædet sig helt vildt til sin seks års fødselsdag sidste søndag, men glæden blev forvandlet til skuffelse, da ingen af de 16 venner han havde inviteret dukkede op. 

Alligevel endte dagen som Glenns bedste fødselsdag nogensinde.

"Fra det øjeblik han slog øjnene op, ville han vide, hvor mange minutter der var, før hans venner kom. Ingen af forældrene havde svaret på indbydelsen, men jeg håbede stadig, at nogle af dem ville dukke op. Tanken om at ingen ville møde op, havde slet ikke strejfet mig," siger Glenns mor Ashlee Buratti, til den lokale avis Osceola News.

Hun tog sin frustration til Facebook, hvor hun skrev i en gruppe for beboere i hendes område, at hendes hjerte var knust. 

"Vi inviterede hele hans klasse, og ikke et barn dukkede op," skrev hun i gruppen. 

Politi, brandvæsen og glade gæster

Opslaget vakte opsigt, og til Ashlees store glæde, væltede det ind med sympati- og støtterklæringer. 

"Jeg ville bare finde ud af, om andre forældre havde oplevet noget lignende," siger Ashlee om opslaget, der ændrede hele situationen på hovedet. 

15 børn og 25 forældre dukkede pludselig op, en kvinde kom med en helt ny cykel og det lokale politi sendte en helikopter i luften, der cirklede lavt over huset, mens betjentene vinkede til Glenn. 

Nogle dage efter dukkede brandvæsenet op og ønskede den lille knægt tillykke med fødselsdagen. 

Hele oplevelsen efterlod Glenns mor i dyb beundring for reaktionen. 

"Tænk at alt dette skete, fordi ingen dukkede op til hans fødselsdag. Tak, tak tak," skriver Ashlee Buratti på Facebook.