1 død og 20 personer såret i tragisk Flixbus-ulykke

Emil Martesen

65 uger siden

|

20/09/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
1 kvinde er død og 20 personer meldes såret efter en tragisk Flixbus-ulykke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flixbusserne har efterhånden fået en høj stjerne hos mange danskere.

Og det forstår man skam godt, når man lader øjnene hvile ned over de priser, som busserne tilbyder.

Men lige nu er det alt andet end de billige priser, der stjæler alle overskrifterne.

En tragisk hændelse har nemlig fundet sted i Kärnten, Østrig, hvor en Flixbus har været involveret i en grusom ulykke, der har efterladt en 19-årig østrigsk kvinde død og omkring 20 personer såret.

Bussen, der var på vej fra Berlin til Trieste i Italien, forulykkede, da den kørte af vejen, ramte et autoværn og væltede.

Blandt de sårede var en 25-årig tysk kvinde, der blev bragt til hospitalet med alvorlige skader. Bussen transporterede 40 passagerer fra forskellige lande, herunder Østrig, Slovenien, Italien, Tyskland og Ukraine. En bilist, der fulgte efter bussen, alarmerede nødtjenesterne, som brugte hydraulisk udstyr og stiger til at få de tilskadekomne ud af bussen.

Og selvom undersøgelserne af ulykken stadig er i første stadie, så er de indledende alkoholtests på chaufførerne vendt tilbage negative.

Der spekuleres i, at ulykken kan være forårsaget af, at chaufføren er faldet i søvn ved rattet.

De sårede er blevet transporteret til hospitalerne i Friesach og Klagenfurt, hvor de i skrivende stund befinder sig.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid.