Vildt: Dét har Peter Ingemann givet sig selv i fødselsdagsgave

Mathias Nielsen

98 uger siden

|

09/02/2023
TV
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Den folkekære tv-vært har haft de store spenderbukser på i forbindelse med sin runde fødselsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den folkekære tv-vært Peter Ingemann fyldte 50 år tidligere i februar måned. En stor milepæl, som naturligvis skal fejres.

Aftenen blev tilbragt på restaurant Panorama i Silkeborg, men det er ikke alt.

Ingemann har nemlig haft den helt store pung fremme, afslører han over for BILLED-BLADET.

- Jeg har givet mig selv og familien et sommerhus i fødselsdagsgave, fortæller han.

Det nye sommerhus ligger i et naturskønt område ved Vestkysten, som ifølge Ingemann er den bedste by på hele Vestkysten.

- Det ligger i Lønstrup, som efter min mening er den fedeste by på Vestkysten. Vi solgte vores andet sommerhus, og nu har vi fundet et hus, hvor vi kan bygge det ud. Vi overtager det første marts, og det glæder vi os til.

En pause vil formentlig også snart være tiltrængt, for Ingemann har nemlig været særdeles aktiv på tv-skærmen i den seneste tid.

Man har således kunne se ham i værtsrollen i flere historiske programmer som ‘Ingemann og kongerækken’ og ‘Ingemann - Hitler, Stalin og Churchill’.

Lige nu er han aktuel i et program med Ulla Terkelsen, hvor de sammen rejser rundt i forskellige EU-lande med henblik på at afdække medlemslandenes forskellige historier samt de lokales nuværende syn på EU.