DMI melder ud: Sådan bliver weekendvejret

Emil Martesen

98 uger siden

|

09/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ugens vejr bliver ikke og skrive hjem om - men når ugen går på hæld, så ændrer vejret karakter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For selvom ugen bliver kedelig og grå vejrmæssigt, så kan danskerne byde velkommen til solen, der titter frem, når der bliver taget hul på weekenden. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Humlen er, at et kraftigt højtryk over Østeuropa sender tør og ret kølig luft op over Danmark fra Kontinentet. Den tørre luft fik skyerne til at lette med solrigt vejr de fleste steder i løbet af onsdagen, men i Nordjylland kom opklaringen først omkring solnedgang. 

Koldfronten giver skyer og lidt regn, efterfulgt af vestlig kuling, i Nordjylland måske lokalt vindstød af stormstyrke. 

Torsdag passerer et dybt lavtryk Nordkalotten og en tilhørende ret svag koldfront vil i løbet af dagen passere Danmark fra nordvest med en overgang skyer og i Jylland kommer stedvis lidt regn, ellers holder det antagelig tørt. Fronten efterfølges af en tiltagende vestlig vind som bliver jævn til hård, ved kysterne efterhånden op til kuling. 

Det ustadige og blæsende vejr fortsætter også fredag da et nyt lavtryk vil bevæge sig fra Færøerne mod sydøst over Sydnorge og Sverige til Baltikum. Fredag morgen får de østlige egne lidt sol, men ellers bliver det skyet og der kommer efterhånden regn fra nordvest. Det blæser også op igen, fra aftenen og i løbet af natten ventes frisk til hård vestlig vind, ved kysterne op til kuling eller hård kuling og mange steder med kraftige vindstød. I Nordjylland kan der igen forekomme vindstød af stormstyrke.

I løbet af weekenden mere stabilt vejr, efterhånden med nogen sol og aftagende vind. 

I løbet af weekenden bygges et nyt kraftigt højtryk op over Frankrig-Benelux-Tyskland og meget mild luft vil strømme ind over Danmark vestfra. Vejret bliver efterhånden mere stabilt og vinden aftager gradvist. På lørdag er vinden endnu jævn til hård og skyerne vil dominere, men søndagen ser ud at blive ret pæn med nogen sol til de fleste og kun let til frisk vestenvind. Det bliver en for årstiden meget mild weekend med dagtemperaturer op mellem 7 og 11 grader, og om natten mellem 3 og 8 grader.